Alanya strafferetsadvokat og strafferet
Strafferetten afgør, om en handling skal anses for en forbrydelse, og hvilken sanktion der i givet fald skal anvendes; straffeprocesretten regulerer derimod, efter hvilken fremgangsmåde denne afgørelse skal træffes. I en given sag vedrører en del af problemerne den retlige kvalificering af handlingen, mens en væsentlig del vedrører den fulgte procedure.
Processen indledes ofte med en anmeldelse, en underretning eller en politirapport. Fra dette øjeblik opstår der for den person, der har status som mistænkt, rettigheder som retten til at tie, retten til bistand fra en forsvarer og retten til at kræve beviser til gunst indsamlet. Den samme proces indebærer for den forurettede også særskilte spørgsmål som klagefrist, bevarelse af beviser og muligheden for at indtræde i sagen.
I straffesager er fristerne korte, og de fleste er præklusive. Hvis fristerne for afgivelse af forklaring og afhøring, anmodninger vedrørende tvangsforanstaltninger, indsigelser mod en afgørelse om ikke at rejse tiltale og anvendelse af retsmidler overskrides, er det ofte ikke muligt senere at afhjælpe dette.
Vigtigste retsområder
Centrale tvister i strafferetten
Problemer i straffesager vedrører både kvalificeringen af den påståede handling og sagens procedure. Den samme hændelse kan, afhængigt af handlingens bestanddele og parternes status, være omfattet af forskellige strafbare forhold; den kompetente domstol, den procedure, der skal følges, og de tilgængelige retsmidler varierer tilsvarende.
Den mistænktes og den tiltaltes rettigheder
Inden afgivelse af forklaring og under afhøring oplyses den pågældende om den lovovertrædelse, vedkommende er sigtet for; det meddeles, at vedkommende har ret til at vælge en forsvarer, og at forsvareren kan være til stede under afgivelsen af forklaringen eller afhøringen. En af den anholdtes pårørende efter eget valg underrettes straks om anholdelsen. Det oplyses endvidere, at vedkommende har ret til ikke at udtale sig om den lovovertrædelse, vedkommende er sigtet for; det fremhæves, at vedkommende kan anmode om indsamling af konkrete beviser for at afkræfte mistanken, og vedkommende får mulighed for at fremføre forhold, der taler til vedkommendes fordel.
Retten til at benytte en forsvarer udøves som udgangspunkt efter anmodning. For en person, der erklærer, at vedkommende ikke er i stand til at vælge en forsvarer, beskikkes der efter anmodning en forsvarer af advokatsamfundet. Hvis en mistænkt eller tiltalt ikke har en forsvarer og er barn, er ude af stand til at forsvare sig selv på grund af et handicap eller er døv og stum, samt i sager om lovovertrædelser, der kan medføre en fængselsstraf med en minimumsstrafferamme på mere end fem år, beskikkes en forsvarer dog uden krav om anmodning.
Loven forbyder udtrykkeligt metoder, der påvirker viljen. Fysiske eller psykiske indgreb såsom mishandling, tortur, indgivelse af medicin, udmattelse, vildledning, anvendelse af vold eller trusler samt brug af visse midler er ikke tilladt; der må heller ikke loves en ulovlig fordel. Forklaringer, der er opnået ved forbudte metoder, kan ikke anvendes som bevis, selv om de er afgivet med samtykke. En forklaring, der er optaget af politiet uden forsvarerens tilstedeværelse, kan dog kun lægges til grund for dommen, hvis den bekræftes af den mistænkte eller tiltalte over for en dommer eller domstol.
Reglen om, at beviser, der er fremskaffet ved ulovlige metoder, ikke kan lægges til grund for dommen, findes både i forfatningen og i strafferetsplejeloven. Hvis en dom støttes på et sådant bevis, udgør det i sig selv en ophævelsesgrund i forbindelse med et retsmiddel. Derfor kan måden, hvorpå et bevis er fremskaffet, være lige så afgørende som dets indhold.
Tvangsforanstaltninger: anholdelse, frihedsberøvelse, varetægtsfængsling og retligt tilsyn
Frihedsberøvelsens varighed må, bortset fra den tid, der er nødvendig for at fremstille den anholdte for den nærmeste dommer eller ret, ikke overstige fireogtyve timer regnet fra anholdelsesøjeblikket; denne nødvendige periode må ikke overstige tolv timer. Ved forbrydelser begået i fællesskab kan den offentlige anklager på grund af vanskeligheder med at indsamle beviser eller det store antal mistænkte skriftligt forlænge frihedsberøvelsen med op til én dag ad gangen og i alt op til tre dage. Hvis den frihedsberøvede ikke løslades, skal vedkommende senest ved udløbet af disse frister fremstilles for en strafferetlig dommer til afhøring; forsvareren skal også være til stede ved afhøringen. Loven fastsætter endvidere, at politiets ledere i visse nærmere opregnede forbrydelser, begrænset til tilfælde af pågribelse på fersk gerning, også kan træffe beslutning om frihedsberøvelse.
Varetægtsfængsling kan kun finde sted, når der foreligger konkrete beviser, som viser, at der er en stærk mistanke om en forbrydelse, og når der foreligger en grund til varetægtsfængsling. Loven bestemmer endvidere, at der ikke kan træffes beslutning om varetægtsfængsling, hvis den ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf eller sikkerhedsforanstaltning, som kan forventes idømt. Der kan ikke træffes beslutning om varetægtsfængsling for forbrydelser, der alene straffes med bøde, eller for forbrydelser, hvor den øvre grænse for fængselsstraffen ikke overstiger to år; forsætlige forbrydelser mod legemets ukrænkelighed er undtaget fra denne begrænsning.
Retligt tilsyn er en foranstaltning, der kan anvendes i stedet for varetægtsfængsling, når betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt; det kan også anvendes i tilfælde, hvor loven forbyder varetægtsfængsling, og kan ligeledes komme på tale under retsforfølgningen. Forpligtelserne om ikke at rejse til udlandet, regelmæssigt at melde sig hos de af dommeren fastsatte myndigheder inden for de angivne frister, ikke at tage til bestemte steder eller områder, ikke at forlade sin bolig eller et bestemt bopælsområde, ikke at føre bestemte køretøjer, ikke at besidde våben og at stille sikkerhed er blandt de forpligtelser, der er opregnet i loven. Det er også muligt at overvåge, om disse forpligtelser overholdes, ved hjælp af elektroniske anordninger. Afgørelser om retligt tilsyn kan påklages; behovet for at opretholde forpligtelsen vurderes på ny med bestemte mellemrum, og loven fastsætter maksimale varigheder for retligt tilsyn.
I efterforskningsfasen vurderes det på ny, om varetægtsfængslingen skal opretholdes. Dette sker senest med intervaller på tredive dage efter anmodning fra den offentlige anklager, idet den kompetente straffedommer træffer afgørelse efter at have hørt den sigtede eller dennes forsvarer. Prøvelsen kan også begæres af den sigtede. Under hovedforhandlingen træffer retten afgørelse herom ved hvert retsmøde eller, når omstændighederne kræver det, mellem retsmøderne. Derudover kan der på ethvert trin fremsættes begæring om løsladelse, og der kan klages over en afgørelse om varetægtsfængsling. Loven fastsætter desuden grænser for den maksimale varighed af varetægtsfængsling; fristerne varierer afhængigt af rettens kompetence, efterforsknings- eller hovedforhandlingsfasen, typen af strafbart forhold og den sigtedes alder.
I de tilfælde, der er angivet i loven, er det også muligt at kræve erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade af staten som følge af beskyttelsesforanstaltninger. Disse tilfælde omfatter anholdelse, frihedsberøvelse, varetægtsfængsling, ransagning og beslaglæggelse uden opfyldelse af betingelserne herfor samt tilfælde, hvor der efter en lovlig anholdelse eller varetægtsfængsling træffes afgørelse om, at der ikke skal rejses tiltale, eller hvor der afsiges frifindende dom. Erstatningskravet kan fremsættes inden tre måneder fra meddelelsen om, at afgørelsen eller dommen er blevet endelig, og under alle omstændigheder inden et år efter datoen for endelighed.
Typer af strafbare forhold og deres processuelle virkninger
Blandt strafbare forhold mod personer findes forsætlig legemsbeskadigelse, uagtsom legemsbeskadigelse, trusler, ærekrænkelse og krænkelse af boligens ukrænkelighed. Nogle af disse strafbare forhold er betinget af anmeldelse, mens andre er omfattet af ordningen med mægling. Omfanget varierer afhængigt af typen af strafbart forhold og den måde, hvorpå forholdet er begået; ærekrænkelse blev ved ændringer i 2024 og 2025 taget ud af ordningen med mægling og — bortset fra ærekrænkelse af en offentlig tjenestemand på grund af dennes tjeneste — omfattet af ordningen med forudbetaling. Da disse to retlige kvalifikationer ændrer sagens forløb fra begyndelsen, skal de fastslås særskilt i hver sag.
Blandt forbrydelser mod formuen fremhæves tyveri, bedrageri, misbrug af tillid og hærværk. Grundformerne og de kvalificerede former for disse forbrydelser er forbundet med forskellige konsekvenser både med hensyn til straf og procedure; forligets anvendelsesområde er som udgangspunkt begrænset til grundformerne. Den kompetente domstol fastlægges uden hensyntagen til skærpende eller formildende omstændigheder på grundlag af den øvre grænse for den straf, der er fastsat i loven; derfor behandles sager i visse kvalificerede tilfælde ved den tunge straffedomstol.
Ved trafikrelaterede hændelser er sondringen mellem en administrativ sanktion og en forbrydelse vigtig. Den administrative bøde for at føre køretøj under påvirkning af alkohol eller narkotiske stoffer samt inddragelse eller annullering af kørekortet er omfattet af færdselsloven; loven bestemmer, at disse sanktioner anvendes, selv om handlingen desuden udgør en forbrydelse. Derudover er det at føre et køretøj, når man på grund af alkohol eller narkotiske stoffer eller af anden grund ikke er i stand til at føre og styre køretøjet på en sikker måde, reguleret som en særskilt forbrydelse i den tyrkiske straffelov. Hvis der opstår personskade eller dødsfald i en trafikulykke, vurderes bestemmelserne om uagtsomt begåede forbrydelser desuden; uagtsom legemsbeskadigelse er som udgangspunkt betinget af en klage, men loven bestemmer, at der i visse tilfælde ikke kræves en klage.
I sager vedrørende narkotiske eller psykotrope stoffer er køb, modtagelse, besiddelse eller brug med henblik på forbrug samt fremstilling og handel med disse stoffer forskellige forbrydelsestyper; sondringen ændrer både straffen og proceduren grundlæggende. For så vidt angår besiddelse med henblik på forbrug bestemmer loven, at indledningen af den offentlige straffesag udsættes, og at der i denne periode anvendes en foranstaltning med tilsyn. Hvis forpligtelserne overholdes, træffes der afgørelse om, at der ikke er grundlag for retsforfølgning.
For så vidt angår forbrydelser mod den seksuelle integritet, stalking og ærekrænkelse kan forligsproceduren ikke anvendes. Selvom nogle af forbrydelserne mod den seksuelle integritet er betinget af en klage, er de underlagt særlige proceduremæssige regler.
Kompetence, værneting og forældelse
Med forbehold af de tilfælde, hvor lovene særskilt tildeler kompetence, behandles følgende forbrydelser ved den tunge straffedomstol (ağır ceza mahkemesi): forbrydelser, der straffes med skærpet livsvarigt fængsel, livsvarigt fængsel eller fængsel i mere end ti år, samt røveri, de to første stykker af den i loven angivne bestemmelse om embedsmisbrug, den anden bestemmelse om forfalskning af officielle dokumenter og svigagtig konkurs; forbrydelser, der er defineret i kapitlerne om forbrydelser mod statens sikkerhed, den forfatningsmæssige orden, det nationale forsvar og statshemmeligheder — med undtagelse af de bestemmelser, som loven udtrykkeligt undtager — samt forbrydelser omfattet af loven om bekæmpelse af terrorisme. Alle øvrige sager og retlige anliggender behandles af den almindelige straffedomstol (asliye ceza mahkemesi). Ved fastlæggelsen af kompetencen lægges den øvre grænse for den straf, der er fastsat i loven for forbrydelsen, til grund uden hensyntagen til skærpende eller formildende omstændigheder. Forbrydelsen kvalificeret bedrageri blev ved en ændring ved udgangen af 2025 taget ud af den tunge straffedomstols kompetenceområde; der blev fastsat en særlig overgangsregel for sager, der verserede på tidspunktet for ændringen.
Hvad angår værneting, er hovedreglen, at domstolen på det sted, hvor forbrydelsen er begået, er kompetent. Loven fastsætter desuden særlige værnetingsregler for blandt andet forsøg, vedvarende forbrydelser, seriebrydelser og forbrydelser begået gennem pressen. Ved forbrydelser, der begås ved brug af informationssystemer eller bank- eller kreditkort, er også domstolen på offerets bopæl kompetent.
Ved forbrydelser, hvis efterforskning og retsforfølgning er betinget af en klage, kan der ikke foretages efterforskning eller retsforfølgning, hvis den klageberettigede ikke indgiver klage inden seks måneder fra den dag, hvor vedkommende fik kendskab til handlingen og gerningsmandens identitet. Denne frist kan under ingen omstændigheder overstige forældelsesfristen for strafforfølgning. For så vidt angår ærekrænkelse fastsætter loven desuden, at klagefristen ikke kan overstige to år fra det tidspunkt, hvor handlingen blev begået.
Derudover findes der to forskellige retsinstitutter: forældelse af påtaleretten (dava zamanaşımı) og forældelse af straffuldbyrdelsen (ceza zamanaşımı). Forældelse af påtaleretten medfører, at den offentlige straffesag bortfalder, når en bestemt frist er udløbet; forældelse af straffuldbyrdelsen vedrører derimod, at en endelig straf ikke længere kan fuldbyrdes. Længden af begge frister varierer afhængigt af den straf, som den pågældende forbrydelse medfører. Loven fastsætter desuden, at forældelse ikke løber for et begrænset antal alvorlige forbrydelser.
Processen trin for trin
Hvordan forløber straffesagen?
Klage, anmeldelse og indledning af efterforskning
Efterforskningen indledes, når anklageren (Cumhuriyet savcısı) gennem en anmeldelse eller på anden måde får kendskab til en omstændighed, der giver anledning til mistanke om, at der er begået en forbrydelse; fra dette tidspunkt er anklageren forpligtet til at indsamle både belastende og aflastende beviser for den mistænkte (şüpheli).
Anmeldelse eller klage (şikâyet) kan indgives til Cumhuriyet başsavcılığı eller til de retshåndhævende myndigheder (kolluk makamları). Anmeldelser eller klager, der indgives til provinsguvernøren, distriktsguvernøren eller en domstol, videresendes til den relevante offentlige anklagemyndighed. For forbrydelser, der er begået i udlandet, og som skal retsforfølges i Tyrkiet, kan henvendelse også ske til Tyrkiets ambassader og konsulater. I sager om forbrydelser, der hævdes at være begået i forbindelse med varetagelsen af et offentligt hverv, videresendes en henvendelse til den relevante institutions ledelse straks til den offentlige anklagemyndighed.
For forbrydelser, der er undergivet klage, medfører det, at der ikke indgives klage inden for seks måneder, at efterforskningen ikke kan indledes. For forbrydelser, der ikke er undergivet klage, gennemføres efterforskningen ex officio (re’sen); i disse sager har offerets erklæring karakter af en anmeldelse, og en tilbagetrækning af klagen afslutter ikke i sig selv sagen.
Efterforskningsfasen: Afhøring, beskyttelsesforanstaltninger og anklageskrift
I denne fase afhøres den mistænkte, der indsamles både belastende og frifindende beviser, og der træffes om nødvendigt beskyttelsesforanstaltninger.
Efterforskningsfasen er som udgangspunkt fortrolig, forudsat at forsvarsrettighederne ikke krænkes. Forsvareren kan gennemgå efterforskningsmaterialet og gratis få kopier af dokumenterne. Denne adgang kan kun begrænses ved en dommerkendelse og kun i tilfælde af de lovbestemt udtømmende opregnede lovovertrædelser, hvis efterforskningens formål kan bringes i fare; selv om der træffes afgørelse om begrænsning, er afhøringsprotokollen og sagkyndige erklæringer undtaget herfra, og hele sagen kan gennemgås, når anklageskriftet er blevet antaget. Den forurettedes advokat har samme rettigheder.
Ved afslutningen af efterforskningen udarbejder Cumhuriyet-savcıen enten et anklageskrift eller træffer afgørelse om, at der ikke er grundlag for retsforfølgning. En sådan afgørelse kan inden for to uger fra forkyndelsen indbringes for sulh ceza-hâkimliği-dommeren i den retskreds, hvor den tunge straffedomstol ligger, og hvor den Cumhuriyet-savcı, der traf afgørelsen, har sit embedsområde.
Når anklageskriftet antages af den sagligt og stedligt kompetente domstol, begynder hovedforhandlingsfasen, og den mistænkte får status som tiltalt.
Fasen for retsforfølgningen: Retsmøde, beviser og dom
Retsmødet afholdes som udgangspunkt med den tiltaltes tilstedeværelse; bortset fra de tilfælde, som loven udtrykkeligt undtager, kan der ikke afholdes retsmøde, hvis den tiltalte ikke er til stede. Hvis lovovertrædelsen alene eller sammen med andre forhold medfører en retslig bøde eller konfiskation, kan retsmødet afholdes, selv om den tiltalte ikke møder; i så fald skal det i indkaldelsen til den tiltalte anføres, at retsmødet vil blive afholdt, selv om vedkommende ikke møder. Hvis det på grundlag af de indsamlede beviser konkluderes, at der skal træffes afgørelse om domfældelse, at der ikke skal pålægges straf, eller at der skal træffes en anden afgørelse end en sikkerhedsforanstaltning, kan sagen afsluttes i den tiltaltes fravær, selv om vedkommende ikke er blevet afhørt.
Under retssagen vurderes vidneudsagn, dokumenter, sagkyndige rapporter, beviser fra besigtigelser og optagelser, der er indhentet gennem de i loven foreskrevne beskyttelsesforanstaltninger, samlet. Beviser, der er indhentet ved ulovlige metoder, kan ikke lægges til grund for dommen.
Ved retssagens afslutning træffes en af følgende afgørelser: frifindelse, afgørelse om, at der ikke skal pålægges straf, domfældelse, pålæggelse af en sikkerhedsforanstaltning, afvisning af sagen eller sagens ophør.
Retsmidler og fuldbyrdelse
Appel til den regionale appelret over førsteinstansrettens afgørelse skal ske inden for to uger fra den dato, hvor dommen med begrundelse blev forkyndt. Fristen for kassationsappel over afgørelser truffet af den regionale appelret er ligeledes to uger fra forkyndelsen af den begrundede afgørelse. Indsigelse mod dommeres afgørelser og, i de tilfælde der er fastsat i loven, mod rettens afgørelser skal fremsættes inden for to uger fra den dag, hvor de berørte blev bekendt med afgørelsen. Disse frister gælder for afgørelser truffet den 1 juni 2024 og senere; for afgørelser truffet før denne dato finder de tidligere frister fortsat anvendelse.
Loven undtager visse afgørelser fra både appel- og kassationsvejen; disse grænser fastsættes i nogle tilfælde efter straffens art og varighed og i andre tilfælde efter størrelsen af den judicielle bøde. Derfor fastlægges det i hver enkelt sag, hvilket retsmiddel der er tilgængeligt mod den pågældende afgørelse.
Efter at dommen er blevet endelig, begynder fuldbyrdelsesfasen; de regler, der finder anvendelse i denne fase, er fastsat i loven om fuldbyrdelse af straffe og sikkerhedsforanstaltninger.
Forenklede og alternative procedurer
Mægling, betaling før retssag, hurtig behandling og forenklet rettergang
Mægling
Uzlaştırma (mægling) er en fremgangsmåde, der anvendes ved lovovertrædelser, hvis efterforskning og retsforfølgning er betinget af en klage, samt ved lovovertrædelser, der udtrykkeligt er nævnt i loven. For at den kan anvendes, skal offeret eller den person eller juridiske person, der har lidt skade som følge af lovovertrædelsen, være en fysisk person eller en juridisk person under privatretten. Ved lovovertrædelser, der er reguleret i andre love, og som ikke er klagebetingede, kræves der en udtrykkelig bestemmelse i loven for at kunne anvende mægling.
Blandt de lovovertrædelser, der er nævnt i loven, findes de former for forsætlig legemsbeskadigelse, der ikke er kvalificerede, uagtsom legemsbeskadigelse, grundformen af trusler, krænkelse af boligens ukrænkelighed, visse former for krænkelse af arbejds- og erhvervsfriheden, grundformerne af tyveri og bedrageri, visse former for misbrug af tillid, køb eller modtagelse af genstande erhvervet ved en lovovertrædelse samt bortførelse og frihedsberøvelse af et barn. Kvalificeret tyveri og kvalificeret bedrageri er udelukket; derfor er det afgørende, om der foreligger en kvalificeret form i sagen.
Lovovertrædelser mod den seksuelle integritet, stalking og ærekrænkelse er udelukket fra mægling, selvom de er klagebetingede. For så vidt angår ærekrænkelse har loven i stedet for mægling fastsat institutionen om forudbetaling (ön ödeme); loven har dog udtrykkeligt undtaget ærekrænkelse af en offentlig tjenestemand på grund af dennes tjeneste. Hvis en lovovertrædelse, der er omfattet af mægling, er begået mod samme offer sammen med en anden lovovertrædelse, der ikke er omfattet, finder mæglingsbestemmelserne heller ikke anvendelse; men hvis den anden samtidig begåede lovovertrædelse er omfattet af forudbetaling, anvendes mæglingsbestemmelserne for så vidt angår den lovovertrædelse, der er omfattet af mægling.
Det er frivilligt at acceptere eller afslå et forligstilbud. Hvis der ikke meddeles en beslutning inden for syv dage efter, at tilbuddet er fremsat, anses tilbuddet for at være afslået. Et afslag på tilbuddet medfører, at efterforskningen fortsætter i sin normale gang; parterne kan dog erklære, at de er nået til forlig, senest på datoen for udarbejdelsen af anklageskriftet. Hvis mæglingsforsøget forbliver resultatløst, kan der ikke indledes en ny mægling i samme sag.
Hvis der opnås enighed, og forpligtelsen opfyldes på én gang, træffes der i efterforskningsfasen afgørelse om, at der ikke er grundlag for at rejse offentlig tiltale, og i retsforfølgningfasen afgørelse om, at sagen hæves. Hvis forpligtelsen udskydes til et senere tidspunkt, fastsættes til afdrag eller er af vedvarende karakter, træffes der i efterforskningsfasen afgørelse om udsættelse af beslutningen om at rejse offentlig tiltale, og i retsforfølgningen afgørelse om, at sagen sættes i bero; forældelsesfristen løber ikke i udsættelsesperioden, og hvis forpligtelsen ikke opfyldes, fortsætter processen fra det punkt, hvor den blev standset. Enigheden har desuden en selvstændig betydning for forurettedes erstatningskrav; dette er forklaret i det afsnit, hvor forurettedes stilling behandles.
Konfliktmægling er en ordning, der er adskilt fra mediation i civilretlige tvister. Den gennemføres af konfliktmæglingskontoret under den offentlige anklagemyndighed, konfliktmægleren udpeges fra officielle lister, erklæringer afgivet under forhandlingerne kan ikke bruges som bevis i senere faser, og resultatet vedrører straffesagen. Det er ikke en processuel betingelse for sagens behandling, at der er blevet indledt konfliktmægling; ordningen iværksættes af egen drift i efterforsknings- og retsforfølgningsfaserne ved de lovovertrædelser, som loven opregner.
Forudbetaling
Forudbetaling finder anvendelse på lovovertrædelser, der ikke er omfattet af forligsordningen, og som alene medfører bødestraf, eller hvor den øvre grænse for frihedsstraffen ikke overstiger seks måneder, samt på visse andre lovovertrædelser, der er særskilt opregnet i loven. Ærekrænkelse er blandt de lovovertrædelser, der er særskilt opregnet i loven; ærekrænkelse af en offentlig tjenestemand på grund af dennes tjeneste er dog undtaget fra denne bestemmelse.
Når den offentlige anklager har meddelt dette, og det beløb, der er angivet i loven, betales sammen med efterforskningsomkostningerne inden for ti dage, rejses der ikke offentlig tiltale. Hvis gerningsmanden anmoder herom inden for samme frist, træffer den offentlige anklager afgørelse om, at betalingen skal ske i tre lige store rater med en måneds mellemrum; dette er ikke overladt til et skøn. Hvis raterne ikke betales rettidigt, bliver forudbetalingen ugyldig, og efterforskningen fortsætter. Bortset fra uagtsomme lovovertrædelser forhøjes det beløb, der skal tilbydes en gerningsmand, som inden for fem år fra afgørelsen om forudbetaling begår en lovovertrædelse, der er omfattet af reglerne om forudbetaling, med halvdelen. Forudbetaling er ikke begrænset til efterforskningsfasen: Hvis sagen i henhold til særlige lovbestemmelser indbringes direkte for retten, bortfalder den offentlige tiltale, når gerningsmanden efter dommerens meddelelse betaler det fastsatte beløb sammen med sagsomkostningerne. Den samme bestemmelse finder anvendelse, hvis der rejses tiltale uden forudgående forudbetalingsprocedure for en lovovertrædelse, der er omfattet af ordningen, eller hvis den handling, sagen vedrører, ændrer karakter og bliver til en lovovertrædelse, der er omfattet af ordningen. At den offentlige tiltale ikke rejses eller bortfalder som følge af forudbetaling, påvirker ikke bestemmelserne om fremsættelse af krav vedrørende den personlige ret, tilbagelevering af genstanden og konfiskation.
Forenklet straffesagsprocedure
Den forenklede straffesagsprocedure kommer i betragtning ved de lovovertrædelser, der er udtømmende opregnet i loven, ved afslutningen af efterforskningsfasen, og når der ikke er truffet afgørelse om at udsætte rejsningen af den offentlige tiltale. Blandt de omfattede lovovertrædelser er visse tilfælde af fare for trafiksikkerheden og forsætlig fare for den offentlige sikkerhed, brud på segl, afgivelse af falsk erklæring ved udfærdigelse af et officielt dokument, brug af en anden persons identitet eller identitetsoplysninger, støjforvoldelse, tilvejebringelse af sted og mulighed for hasardspil samt visse lovovertrædelser efter lovgivningen om skydevåben, skove og kooperativer.
Såfremt den mistænkte i nærværelse af sin forsvarer accepterer, at proceduren anvendes, fastsætter anklageren sanktionen og anmoder skriftligt den kompetente domstol om at anvende proceduren. Sanktionen fastsættes ved, at den grundlæggende straf, som er fastsat inden for de lovbestemte grænser, nedsættes med halvdelen; hvis betingelserne er opfyldt, kan fængselsstraffen konverteres til alternative sanktioner eller gøres betinget.
Domstolen afhører den mistænkte i nærværelse af dennes forsvarer. Hvis domstolen finder, at betingelserne er opfyldt, og at beviserne i sagen begrunder en domfældelse, afsiger den en dom, der ikke må være strengere end den i anmodningen angivne sanktion; i modsat fald afviser den anmodningen, og sagen sendes tilbage til anklagemyndigheden med henblik på afgørelse efter de almindelige bestemmelser. Den afsagte dom kan påklages; klageinstansen begrænser sin prøvelse til de betingelser, der er fastsat i loven.
En gyldig anvendelse af proceduren forudsætter, at den mistænkte afgiver en erklæring om accept af egen fri vilje og i nærværelse af sin forsvarer. Hvis proceduren af en eller anden grund ikke kan gennemføres, kan acceptserklæringen og de dertil knyttede dokumenter ikke anvendes som bevis i efterfølgende efterforskning eller strafforfølgning. Hvis lovovertrædelsen er begået i medvirken, er det til hinder for anvendelsen af proceduren, at en af de mistænkte ikke accepterer den, eller at der sammen med lovovertrædelsen er begået en lovovertrædelse, som ikke er omfattet af proceduren.
Forenklet retsprocedure
Der kan træffes afgørelse om anvendelse af den forenklede retsprocedure af straffedomstolen i første instans efter anklageskriftets godkendelse i sager om lovovertrædelser, der kan medføre en retslig bøde eller fængsel med en maksimal varighed på to år eller derunder. Når datoen for hovedforhandlingen først er fastsat, kan denne procedure ikke længere anvendes.
Hvis det besluttes at anvende proceduren, forkyndes anklageskriftet for tiltalte, den forurettede og klageren, og de anmodes om skriftligt at fremsætte deres erklæringer og forsvar inden for to uger. Når fristen er udløbet, træffes der afgørelse uden hovedforhandling, og hvis der afsiges dom, nedsættes den endelige straf med en fjerdedel. Hvis betingelserne er opfyldt, kan en kortvarig fængselsstraf konverteres til en alternativ sanktion, eller fængselsstraffen kan gøres betinget. Hvis retten finder det nødvendigt, kan den på ethvert tidspunkt indtil domsafsigelsen beramme en hovedforhandling og fortsætte sagen efter de almindelige regler.
Denne procedure finder ikke anvendelse i tilfælde af, at gerningspersonen er under den kriminelle lavalder, eller på grund af psykisk sygdom, eller i sager om lovovertrædelser, hvor efterforskning eller strafforfølgning er betinget af tilladelse eller begæring. Den finder heller ikke anvendelse, hvis en lovovertrædelse, der er omfattet af procedurens anvendelsesområde, er begået sammen med en anden lovovertrædelse, der ikke er omfattet heraf.
Der kan gøres indsigelse mod afgørelsen inden for to uger; en afgørelse, der ikke anfægtes rettidigt, bliver retskraftig. Efter en indsigelse sendes sagen til en anden straffedomstol i første instans eller en anden dommer med henblik på, at sagen behandles videre efter de almindelige bestemmelser ved et retsmøde. Hvis indsigelsen frafaldes før retsmødet, afholdes der ikke retsmøde, og indsigelsen anses for ikke at være fremsat.
Den domstol, der behandler sagen efter indsigelsen, er ikke bundet af den afgørelse, der er truffet efter den forenklede rettergang. Hvis indsigelsen er fremsat af andre end tiltalte, anvendes en nedsættelse på en fjerdedel; hvis indsigelsen er fremsat af tiltalte, anvendes denne nedsættelse ikke, og der kan i sidste ende fastsættes en strengere straf. Hvorvidt der skal gøres indsigelse mod afgørelsen, er derfor et valg, der må vurderes i lyset af sagens bevismateriale. En afgørelse, der træffes efter en indsigelse, kan anfægtes ved de almindelige retsmidler.
Udsættelse af åbningen af den offentlige straffesag er en beslutning om at udsætte åbningen af den offentlige straffesag i fem år i sager om lovovertrædelser, der falder uden for anvendelsesområdet for forudgående betaling, forlig og den hurtige rettergang, og som kan medføre fængsel i højst tre år, selv om der foreligger tilstrækkelig mistanke. Loven opregner særskilt de tilfælde, hvor denne ordning ikke finder anvendelse. Der gælder også en sanktion for at undlade disse procedurer: I sager, hvor det klart fremgår af efterforskningsakten, at lovovertrædelsen er omfattet af forudgående betaling, forlig eller den hurtige rettergang, træffes der afgørelse om at returnere anklageskriftet til anklagemyndigheden, hvis det er udarbejdet uden anvendelse af disse procedurer; hvis anklageskriftet ikke returneres inden for femten dage fra den dato, hvor det blev indgivet, anses det for accepteret.
Forurettede
Den forurettedes og klagerens stilling
Straffeprocessen indeholder ikke kun rettigheder og frister for den mistænkte og den tiltalte, men også for den, der har lidt skade som følge af forbrydelsen. I efterforskningsfasen har den forurettede ret til at anmode om, at beviser indsamles, til – forudsat at efterforskningens fortrolighed og formål ikke tilsidesættes – at anmode den offentlige anklager om kopier af dokumenter, til gennem sin advokat at få efterforskningsdokumenterne gennemgået og til at klage over afgørelsen om, at der ikke skal rejses tiltale. I retsforfølgningsfasen har den forurettede mulighed for at blive underrettet om hovedforhandlingen, at indtræde i sagen, at anmode om indkaldelse af vidner og at få kopier af retsprotokollerne.
Ved seksuelle overgreb, seksuelt misbrug af børn eller vedvarende forfølgelse samt ved forsætlig legemsbeskadigelse, tortur eller grusom behandling begået mod kvinder og ved forbrydelser, hvor den laveste fængselsstraf er mere end fem år, kan den forurettede, der ikke har en advokat, anmode om, at advokatsamfundet beskikker en advokat; hvis den forurettede er et barn, døv eller stum eller i en sådan grad handicappet, at vedkommende ikke kan udtrykke sig, kræves der ikke en anmodning, før en advokat beskikkes.
Ved klageafhængige forbrydelser begynder den seks måneder lange klagefrist at løbe fra det tidspunkt, hvor handlingen og gerningsmanden er blevet kendt, og den kan under alle omstændigheder ikke overstige forældelsesfristen for strafforfølgning. For så vidt angår ærekrænkelse fastsætter loven desuden, at klagefristen ikke kan overstige to år fra handlingens begåelse. Ved forbrydelser, der ikke er klageafhængige, gennemføres efterforskningen ex officio, og den forurettedes henvendelse har derfor karakter af en anmeldelse.
I retsforfølgningens fase kan den, der har lidt skade ved forbrydelsen, på ethvert tidspunkt indtil domsafsigelsen i første instans erklære, at vedkommende ønsker at klage, og dermed opnå status som forurettet part (katılan) i sagen. Det er vigtigt at opnå denne status for at kunne følge sagen og udøve sine processuelle rettigheder. Adgangen til at anvende retsmidler er imidlertid ikke begrænset til personer, der har opnået status som forurettet part; også personer, hvis anmodning om at indtræde i sagen endnu ikke er afgjort eller er blevet afslået, samt personer, der har lidt skade ved forbrydelsen på en sådan måde, at de kan opnå status som forurettet part, kan anvende retsmidler. Derimod kan der ikke for første gang fremsættes anmodning om at indtræde i sagen under retsmiddelsfasen; anmodninger, der er fremsat for førsteinstansretten, men ikke er blevet afgjort eller er blevet afslået, behandles, hvis de udtrykkeligt er angivet i retsmiddelbegæringen.
Krav om erstatning for økonomiske og ikke-økonomiske skader som følge af en forbrydelse fremsættes som udgangspunkt ved sagsanlæg ved de civile domstole. Loven fastlægger dette forhold ved at angive, hvad den civile dommer ikke er bundet af: Når dommeren træffer afgørelse om, hvorvidt skadevolderen har handlet culpøst, og om vedkommende havde evnen til at forstå og styre sine handlinger, er dommeren ikke bundet af strafferettens regler om ansvar og heller ikke af straffedommerens frifindelsesdom; straffedommerens afgørelse om vurderingen af skyld og fastsættelsen af skaden binder heller ikke den civile dommer. Hvorvidt straffedomstolens endelige konstateringer af de faktiske omstændigheder er bindende for den civile dommer, er ikke reguleret i loven, men fastlægges gennem retspraksis. En frifindelsesdom medfører heller ikke i sig selv, at et erstatningskrav bortfalder.
Mæglingen har en direkte virkning på denne mulighed og er afgørende for den forurettede: Når der er opnået enighed gennem mægling, kan der ikke anlægges erstatningssag på grund af den forbrydelse, der var genstand for efterforskningen, bortset fra skader, som ikke kunne konstateres på tidspunktet for mæglingen, eller som opstår efter mæglingen; en allerede anlagt sag anses også for frafaldet. Det betyder, at omfanget af den ydelse, der er aftalt i mæglingsdokumentet, også fastlægger grænsen for den erstatning, der senere kan kræves. Derfor bør man ved vurderingen af et forslag om mægling ikke kun tage hensyn til resultatet af straffesagen, men også til, om hele skaden er afspejlet i dokumentet.
Tilbagetrækning af en klage medfører, at sagen henlægges, når der er tale om en forbrydelse, hvis retsforfølgning er betinget af klage, medmindre andet er bestemt i loven. En tilbagetrækning efter dommens endelige ikrafttræden forhindrer dog ikke straffens fuldbyrdelse. Ved forbrydelser, hvis retsforfølgning ikke er betinget af klage, afslutter en tilbagetrækning ikke sagen; i sådanne sager vurderes den forurettedes erklæring og spørgsmålet om, hvorvidt skaden er blevet erstattet, særskilt med henblik på de i loven fastsatte regler om strafnedsættelse og udsættelse.
Dommen og tiden derefter
Retsmidler, sanktioner og fuldbyrdelse
Fristerne for at anvende retsmidler er korte, og hvis der ikke indgives en ansøgning inden for fristen, bliver dommen endelig. En ansøgning om appel til appelretten eller kassation skal indgives inden for to uger fra den dato, hvor dommen med begrundelsen blev meddelt; indsigelser mod dommeres afgørelser og mod de retsafgørelser, der er angivet i loven, skal indgives inden for to uger fra det tidspunkt, hvor afgørelsen blev kendt.
I tilfælde af domfældelse kræver arten af den idømte straf og fuldbyrdelsesmåden en særskilt vurdering. En fængselsstraf på et år eller derunder er en kortvarig fængselsstraf. Den kortvarige fængselsstraf kan, afhængigt af lovovertræderens personlighed, sociale og økonomiske forhold, den fortrydelse, som vedkommende har udvist under retssagen, og omstændighederne ved lovovertrædelsen, omdannes til en af de alternative sanktioner, der er opregnet i loven. Loven gør i visse tilfælde denne omdannelse obligatorisk, mens den i andre tilfælde forhindrer, at straffen omdannes til en retslig bøde.
Der kan også træffes afgørelse om at udsætte fuldbyrdelsen af straffen for en person, der er idømt fængsel i to år eller derunder; denne øvre grænse er tre år for personer, der på gerningstidspunktet ikke var fyldt atten år eller havde fyldt femogtres år. For udsættelse kræves det, at personen ikke tidligere er idømt mere end tre måneders fængsel for en forsætlig forbrydelse, og at retten har dannet sig den opfattelse, at personen ikke vil begå ny kriminalitet. Ved udsættelse fastsættes en prøvetid; hvis denne periode forløbes på tilfredsstillende vis, anses straffen for fuldbyrdet.
Udsættelse af bekendtgørelsen af dommen indebærer, at retten, når betingelserne er opfyldt, undlader at bekendtgøre den dom, den har afsagt, og i stedet underkaster tiltalte en bestemt prøvetid. Denne afgørelse kommer på tale, hvis den straf, der er idømt ved afslutningen af retssagen, er fængsel i to år eller derunder eller en bøde; derudover kræves det, at tiltalte ikke tidligere er dømt for en forsætlig forbrydelse, at retten har dannet sig den opfattelse, at tiltalte ikke vil begå ny kriminalitet, og at den skade, som offeret eller offentligheden har lidt, fuldt ud er blevet afhjulpet ved tilbagegivelse, genoprettelse af den tidligere tilstand eller erstatning. De bestemmelser, der regulerer ordningen, blev omskrevet ved ændringen dateret 16 juli 2026; for de samme bestemmelser blev forfatningsdomstolens annullationsafgørelse dateret 10 juli 2025 imidlertid truffet med virkning fra 30 september 2026. Da det er omtvistet, hvilke konsekvenser disse to regelsæt samlet vil få, skal det særskilt fastlægges på grundlag af den aktuelle lovtekst, hvilken udformning ordningen skal anvendes i på datoen for den konkrete sag. Hvis der træffes en sådan afgørelse, løber en prøvetid på fem år; hvis denne periode forløber i overensstemmelse med forpligtelserne, træffes der afgørelse om, at sagen bortfalder, mens dommen bekendtgøres, hvis der forsætligt begås en ny forbrydelse eller handles i strid med forpligtelserne. Afgørelsen kan som udgangspunkt appelleres. Loven fastsætter, at ordningen ikke finder anvendelse på tortur- og pineforbrydelser samt på forbrydelser, der begås af en offentligt ansat på grund af dennes hverv, og som kan betegnes som mishandling. Da disse bestemmelser for nylig er blevet ændret, afspejler forklaringer i ældre kilder muligvis ikke den aktuelle retstilstand.
I fuldbyrdelsesfasen kommer ordninger som prøveløsladelse, fuldbyrdelse af straffen under anvendelse af en foranstaltning med tilsyn og udsættelse af fuldbyrdelsen på tale. For at kunne opnå prøveløsladelse skal den dømte have tilbragt fuldbyrdelsesperioden i institutionen med god opførsel. Loven kræver, at personer, der er idømt skærpet livsvarigt fængsel, har afsonet tredive år, personer, der er idømt livsvarigt fængsel, har afsonet fireogtyve år, og personer, der er idømt andre tidsbestemte fængselsstraffe, har afsonet halvdelen af straffen i en fuldbyrdelsesinstitution; for de forbrydelsesgrupper, som loven opregner, er der desuden fastsat højere andele. Betingelserne for at benytte disse ordninger varierer afhængigt af forbrydelsestypen, straffens varighed og den dømtes forhold; loven fastsætter strengere betingelser for visse forbrydelser og har desuden gennem overgangsbestemmelser indført forskellige ordninger afhængigt af datoen for forbrydelsen.
Internationale sager
Straffesager med udenlandsk tilknytning
At den mistænkte, den tiltalte eller offeret er udenlandsk statsborger, eller at en af parterne befinder sig i udlandet, kræver yderligere retssikkerhedsgarantier og særlige processkridt i straffesagen. Hvis disse skridt overses, påvirkes både forsvarsretten og sagens forløb. For strafbare handlinger begået i Tyrkiet finder tyrkisk lov anvendelse; hvis handlingen helt eller delvist er begået i Tyrkiet, eller hvis følgen indtræder i Tyrkiet, anses den strafbare handling for begået i Tyrkiet.
Tolk, underretning og forsvarsret
For en mistænkt, tiltalt, offer eller vidne, der ikke behersker tyrkisk i et omfang, der gør det muligt at udtrykke sig, beskikkes en tolk; de væsentlige punkter vedrørende anklage og forsvar under retsmødet formidles gennem tolken. Denne tolks udgifter anses ikke for sagsomkostninger og afholdes af statskassen. Derudover kan den tiltalte, efter at anklageskriftet er blevet gennemgået, og anklagerens udtalelse om sagens realitet er blevet afgivet, afgive sin mundtlige forsvarstale på et andet sprog, som vedkommende har erklæret at kunne udtrykke sig bedre på; i så fald vælges tolken af den tiltalte, og denne tolks udgifter afholdes ikke af statskassen.
Situationen for en udlænding, der er anholdt eller frihedsberøvet, meddeles til den pågældendes hjemstats konsulat, medmindre den pågældende skriftligt modsætter sig det. Konsulære embedsmænds ret til at besøge, kommunikere med og sikre repræsentation for deres frihedsberøvede eller varetægtsfængslede borgere for domstolene er også sikret ved internationale konventioner.
Retten til bistand fra en forsvarsadvokat gælder uden forskelsbehandling på grundlag af nationalitet.
Udrejse, fravær og forkyndelse
En af betingelserne for retslig kontrol er forbud mod at rejse til udlandet; loven nævner også forpligtelser til ikke at forlade et bestemt bopælsområde og ikke at tage til bestemte steder eller områder. For en mistænkt eller tiltalt, der ikke er bosiddende i landet, påvirker denne foranstaltning i væsentlig grad sagens praktiske forløb. Afgørelser om retslig kontrol kan påklages; det vurderes desuden med jævne mellemrum, om det fortsat er nødvendigt at opretholde forpligtelsen, og loven fastsætter maksimale varigheder for retslig kontrol.
Hvis den tiltalte befinder sig i udlandet, kan afhøring ved retsanmodning komme på tale på de betingelser, der er fastsat i loven; loven undtager dog lovovertrædelser, der har en strafferamme med en minimumsstraf på fem års fængsel eller derover, fra denne fremgangsmåde. Afhøring ved hjælp af lyd- og billedtransmission er derimod i loven forudsat for tiltalte, der befinder sig i landet. Forkyndelse for personer i udlandet sker som udgangspunkt gennem den pågældende stats kompetente myndighed; direkte forkyndelse gennem den tyrkiske ambassade eller det tyrkiske konsulat er kun mulig, hvis modtageren er tyrkisk statsborger. Denne fase er en faktor, der reelt forlænger sagsbehandlingstiden.
For en tiltalt, som ikke kan nås, og som befinder sig i udlandet, kan reglerne om tiltalte, der unddrager sig retsforfølgningen, finde anvendelse. Der kan gennemføres straffesag mod en tiltalt, der unddrager sig retsforfølgningen; der kan dog ikke afsiges dom om skyld og idømmelse af straf eller træffes afgørelse om, at der ikke skal idømmes straf, hvis den pågældende ikke tidligere er blevet afhørt. Hvis der afholdes hovedforhandling, anmodes advokatsamfundet om at beskikke en forsvarer, hvis tiltalte ikke har en forsvarer.
Konsekvenser af en dom med hensyn til ophold og indrejse
Den tyrkiske straffelov foreskriver, at status for en udlænding, der er idømt fængselsstraf for en lovovertrædelse, straks skal indberettes til Indenrigsministeriet med henblik på vurdering i forbindelse med udvisningssager, efter at der er truffet afgørelse om fuldbyrdelse af straffen under en ordning med tilsyn eller om prøveløsladelse, og under alle omstændigheder efter at straffens fuldbyrdelse er afsluttet.
Derfor skal straffesagen og de administrative processer vedrørende opholdstilladelse, udvisning og indrejseforbud vurderes samlet. De to processer er underlagt forskellige procedurer og forskellige klageveje; resultatet i straffesagen medfører ikke automatisk samme resultat i den administrative proces. Ikke desto mindre foreskriver loven om udlændinge og international beskyttelse, at der træffes afgørelse om udvisning over for personer, der vurderes at skulle udvises i henhold til den relevante bestemmelse i den tyrkiske straffelov; loven opregner også de tilfælde, hvor der ikke træffes afgørelse om udvisning.
En afgørelse om udvisning kan inden for syv dage fra meddelelsen af afgørelsen indbringes for forvaltningsdomstolen; afgørelsen herom er endelig. I perioden for anlæggelse af sagen og indtil retssagen er afsluttet, udvises udlændingen ikke. Udlændinge, der er udvist, forbydes indrejse i Tyrkiet. Indrejseforbuddet gælder i højst fem år; hvis der er en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed, kan denne periode forlænges med højst ti år. Modsat foreskriver loven, at der ikke træffes afgørelse om indrejseforbud over for udlændinge, der efter udløbet af visum- eller opholdstilladelsesperioden ansøger om frivillig udrejse og betaler administrative bøder, samt over for dem, der er blevet opfordret til at forlade Tyrkiet og er udrejst rettidigt.
Udlevering og territorial anvendelse
Udlevering af en person til en fremmed stat er reguleret i en særskilt lov. Tyrkiske statsborgere udleveres som udgangspunkt ikke; den kompetente domstol til at træffe afgørelse om en udleveringsanmodning er den ağır ceza-mahkemesi, der er beliggende på det sted, hvor personen befinder sig. Loven foreskriver også, at en udlænding, der er genstand for en udleveringsprocedure, ikke kan udvises uden den centrale myndigheds udtalelse.
Den modsatte retning af processen er også reguleret i samme lov. Med henblik på at afslutte en efterforskning eller straffesag eller fuldbyrde en afsagt dom kan de judicielle myndigheder anmode om udlevering til Tyrkiet af en person, der befinder sig i et fremmed land, og som der er udstedt en arrestordre eller varetægtsfængslingskendelse for. Loven fastsætter en tærskel for en sådan anmodning: der kan anmodes om udlevering for en lovovertrædelse, hvis strafferamme har en øvre grænse på mindst ét års fængsel; ved endelige domme skal den idømte fængselsstraf være på mindst fire måneder. Hvis personen har begået flere lovovertrædelser, kan de være genstand for samlet udlevering, selv om straffen for nogle af dem ligger under disse grænser. Fremsendelsen af anmodningen til den fremmede stat afhænger af den centrale myndigheds godkendelse; loven foreskriver, at anmodningen kan afvises uden fremsendelse, hvis betingelserne for udlevering ikke er opfyldt, hvis der i lyset af fuldbyrdelsesperioden er en åbenbar uforholdsmæssighed mellem personens interesse og den offentlige interesse, eller hvis der er risiko for skade på den nationale sikkerhed eller de internationale forbindelser.
Vurderingskriterier
Vurderingskriterier i straffeprocessen
Fremgangsmåden i straffesager fastlægges ud fra karakteren af den påståede handling, hvilket stadie sagen befinder sig på, og status for beviserne i sagsakterne. I den indledende vurdering kan efterforskningsnummeret, eventuelle protokoller, de dokumenter, der er blevet forkyndt eller meddelt, og frister, der er begyndt at løbe, vurderes samlet.
For så vidt angår den mistænkte og den tiltalte vurderes afhørings- og forhørsstadiet, klagemulighederne over for tvangsforanstaltninger og fristerne for retsmidler; for så vidt angår den, der har lidt skade som følge af lovovertrædelsen, vurderes fristen for at indgive en klage, sikring af beviser og deltagelse i sagen konkret for den enkelte sag.
I sager, hvor der er en udenlandsk mistænkt, tiltalt eller et udenlandsk offer, er beskikkelse af en tolk og underretning af konsulatet, forpligtelser vedrørende udrejse, forkyndelse i udlandet og de administrative konsekvenser af en domfældelse desuden af særlig betydning.
Blandt de områder, hvor kontoret udøver sin virksomhed, er tvister, der udspringer af strafferetten. Du kan kontakte os via kontaktsiden for at anmode om en samtale.
Ofte stillede spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
Hvor længe kan en anholdt person være tilbageholdt?
Tilbageholdelsestiden må ikke overstige fireogtyve timer fra anholdelsesøjeblikket, bortset fra den nødvendige tid til at bringe personen til den nærmeste dommer eller domstol på stedet for anholdelsen; denne nødvendige tid må ikke overstige tolv timer. I sager om kollektivt begåede forbrydelser kan den offentlige anklager skriftligt beordre, at tilbageholdelsestiden forlænges i tre dage på grund af vanskeligheder med at indsamle beviser eller det store antal mistænkte, dog højst én dag ad gangen; forlængelsesordren skal straks meddeles den tilbageholdte. Hvis den anholdte ikke løslades, skal vedkommende senest ved udløbet af disse perioder fremstilles for sulh ceza hâkimi og afhøres. Der kan indgives en anmodning til sulh ceza hâkimi om løsladelse med henblik på at anfægte anholdelsen, tilbageholdelsen og den skriftlige ordre om forlængelse af tilbageholdelsestiden.
Jeg er indkaldt til afhøring; kan jeg afgive forklaring uden en forsvarer?
Det er en ret at få bistand fra en forsvarer, og dette skal fremhæves, før der afgives forklaring. For en person, der erklærer, at vedkommende ikke er i stand til at vælge en forsvarer, skal advokatforeningen efter anmodning udpege en forsvarer. Der kræves ingen anmodning om udpegelse af en forsvarer, når den mistænkte eller tiltalte, der ikke har en forsvarer, er et barn, er ude af stand til at forsvare sig selv på grund af et handicap eller er døvstum, eller når der er tale om en forbrydelse, der kan straffes med fængsel i mere end fem år. Endvidere kan en forklaring, som politiet har optaget uden en forsvarers tilstedeværelse, ikke lægges til grund for en dom, medmindre den bekræftes over for en dommer eller en domstol.
Bortfalder sagen, hvis jeg trækker min klage tilbage?
Dette afhænger af, om forbrydelsen er betinget af en klage. Ved forbrydelser, hvis forfølgning er betinget af en klage, medfører den forurettedes tilbagetrækning, medmindre andet er bestemt i loven, at sagen bortfalder. Ved forbrydelser, der ikke er betinget af en klage, afslutter en tilbagetrækning derimod ikke sagen; i sådanne sager vurderes det særskilt på grundlag af den forurettedes forklaring, om skaden er blevet erstattet, navnlig med henblik på de i loven fastsatte regler om strafnedsættelse og udsættelse. En tilbagetrækning efter, at dommen er blevet endelig, forhindrer ikke fuldbyrdelsen af straffen.
Er jeg forpligtet til at acceptere forslaget om mægling?
Det er frivilligt at acceptere eller afvise tilbuddet om mægling; en afvisning af tilbuddet medfører, at efterforskningen fortsætter på normal vis. Hvis afgørelsen ikke meddeles inden syv dage efter, at tilbuddet er fremsat, anses tilbuddet for afvist. Hvis der opnås mægling, og den aftalte opfyldelse sker på én gang, træffes der i efterforskningsfasen afgørelse om, at der ikke er grundlag for at rejse tiltale, og i retssagsfasen træffes der afgørelse om, at sagen bortfalder. Hvis opfyldelsen udskydes til et senere tidspunkt, opdeles i rater eller har en løbende karakter, træffes der i efterforskningsfasen afgørelse om at udsætte rejsningen af den offentlige straffesag, og i retssagsfasen træffes der afgørelse om at stille sagen i bero. Når der er opnået mægling, kan der ikke anlægges erstatningssag på grund af samme lovovertrædelse, bortset fra skader, der ikke kunne konstateres på mæglingstidspunktet, eller som opstår senere; en allerede anlagt sag anses for frafaldet. Mægling er kun mulig for de lovovertrædelser, der er omfattet af loven; lovovertrædelser mod den seksuelle integritet, stalking og ærekrænkelse er ikke omfattet. Loven omfatter desuden, når offeret eller den person, der har lidt skade som følge af lovovertrædelsen, er en fysisk person eller en privatretlig juridisk person, lovovertrædelser begået af børn i forbindelse med en retssag, som kan straffes med fængsel i højst tre år eller med en bøde.
Anvendes udsættelsen af dommens bekendtgørelse stadig?
Den anvendes pr. i dag, men institutionens fremtid er usikker. De stykker, der regulerer institutionen, blev omskrevet ved ændringen af 16 juli 2026, mens forfatningsdomstolens annullationsafgørelse af 10 juli 2025 vedrørende de samme stykker blev afsagt med ikrafttræden den 30 september 2026. Da det er omdiskuteret, hvilke konsekvenser disse to reguleringer samlet medfører, skal den lovtekst, der er i kraft på afgørelsestidspunktet, kontrolleres særskilt. Efter den gældende regulering kan denne afgørelse træffes, hvis den idømte straf er fængsel i højst to år eller en bøde, og hvis tiltalte ikke tidligere er dømt for en forsætlig lovovertrædelse, retten når frem til, at tiltalte ikke vil begå en ny lovovertrædelse, og den skade, som offeret eller offentligheden har lidt, er fuldt ud erstattet. Efter afgørelsen gælder en prøvetid på fem år; hvis perioden forløber i overensstemmelse med forpligtelserne, træffes der afgørelse om, at sagen bortfalder. Tortur og mishandling samt lovovertrædelser, der begås af en offentlig tjenestemand på grund af dennes tjeneste, og som kan betragtes som dårlig behandling, er ikke omfattet af denne ordning. Det skal vurderes særskilt, om betingelserne er opfyldt i den konkrete sag.
Der er truffet afgørelse om, at der ikke er grundlag for at rejse tiltale – hvad kan jeg gøre?
En afgørelse om, at der ikke er grundlag for strafforfølgning, kan indbringes for sulh ceza hâkimliği på det sted, hvor ağır ceza mahkemesi i den retskreds, hvor den Cumhuriyet savcısı, der traf afgørelsen, udøver sit hverv, er beliggende, inden to uger fra afgørelsens forkyndelse. Hvis indsigelsen tages til følge, udarbejder Cumhuriyet savcısı et anklageskrift og indleverer det til retten. Hvis indsigelsen afvises, er det en betingelse for, at der kan rejses offentlig straffesag for den samme handling, at der fremkommer nye beviser, som skaber tilstrækkelig mistanke til at rejse offentlig straffesag, og at sulh ceza hâkimliği træffer afgørelse herom.
Hvilke rettigheder har en udlænding i en straffesag i Tyrkiet?
For en mistænkt, tiltalt, forurettet eller vidne, der ikke kan tyrkisk i et omfang, der er tilstrækkeligt til at udtrykke sig, udpeges en tolk; udgifterne til denne tolk anses ikke for sagsomkostninger og afholdes af statskassen. Hvis den tiltalte derimod efter oplæsning af anklageskriftet og fremsættelse af anklagemyndighedens indstilling om sagens udfald ønsker at fremsætte sit mundtlige forsvar på et andet sprog, som vedkommende erklærer at kunne udtrykke sig bedre på, vælger den tiltalte selv tolken, og udgifterne til denne tolk afholdes ikke af statskassen. En pågrebet eller tilbageholdt udlænding underrettes om, at vedkommendes situation er blevet meddelt konsulatet for den stat, hvis statsborger vedkommende er, medmindre vedkommende skriftligt protesterer herimod. Retten til bistand fra en forsvarer gælder uden forskel på nationalitet. En dom til fængselsstraf kan desuden have særskilte konsekvenser i forbindelse med administrative processer vedrørende udvisning og opholdstilladelse; disse processer gennemføres adskilt fra straffesagen og er underlagt deres egne klagefrister.
Oplysningerne på denne side er alene af generel informativ karakter og udgør ikke en juridisk vurdering eller rådgivning. Da betingelserne i den enkelte konkrete sag er forskellige, skal den juridiske vurdering foretages specifikt for den enkelte sag.
Oplysningerne på siden er offentliggjort inden for rammerne af Türkiye Barolar Birliği Reklam Yasağı Yönetmeliği med det formål at give information om de områder, hvor kontoret udøver virksomhed, uden at dette indebærer specialisering; der er ikke tale om erhvervelse af opgaver.
Visning af denne side eller kontakt via links eller kontaktoplysninger på siden indebærer ikke, at der er etableret et fuldmagtsforhold mellem advokaten og den henvendende person, og indebærer ikke, at sagen er antaget.
Oplysningerne og fristerne på siden er udarbejdet i overensstemmelse med den lovgivning, der er i kraft pr. 4 september 2026. Da lovgivningen kan ændres, skal fristberegning under alle omstændigheder foretages i overensstemmelse med den gældende lovtekst.
I straffesager kan betingelserne i den enkelte sag variere afhængigt af den handling, der lægges den pågældende til last, bevismaterialet og det trin, som sagen befinder sig på. Derfor er det vigtigt fra begyndelsen af processen at vurdere sagen som helhed, at følge de processuelle frister og at gøre effektiv brug af retten til forsvar.
Merve Kartal
Advokat