Alanya skatteadvokat og skatteret

Hvilken fremgangsmåde der er mulig i skattetvister, afhænger i høj grad af fristerne. Efter forkyndelsen af en skatte- eller afgiftsbødeafgørelse er fristen for at anmode om forlig, ansøge om nedsættelse af bøden og anlægge sag ved skattedomstolen tredive dage; i opkrævningsfasen er fristen for at gøre indsigelse mod et betalingspåkrav derimod femten dage. Da fristerne er korte, skal det ved modtagelsen af en afgørelse eller et betalingspåkrav fastlægges på grundlag af forkyndelsesdatoen, hvilken fremgangsmåde der skal følges.

Ud over virksomheder i Alanya bor der mange udlændinge, som har fast ejendom i Tyrkiet, oppebærer lejeindtægter herfra eller er arvinger til et dødsbo i Tyrkiet. For disse personer er ejendomsskat, arve- og overdragelsesafgift, beskatning af lejeindtægter og forkyndelsesfrister, der løber under ophold i udlandet, særligt vigtige.

På denne side beskrives i hovedtræk forløbet fra skattekontrol til retssag, forskellene mellem forlig og nedsættelse af bøden, opkrævningsfasen og de vigtigste skatter, der berører udlændinge. Beløb og satser, der fastsættes på ny hvert år, er ikke angivet på siden. Da forholdene i hver sag er forskellige, skal den juridiske vurdering foretages på grundlag af den konkrete sag.

Hesap makinesi ve klasörlerle masada çalışan kişi

Grundlæggende retsområder

Hovedemner inden for skatteretten

I den samme skattetvist finder flere love anvendelse. Skatteansættelsen og pålæggelsen af sanktionen er underlagt Tyrkiets lov om skatteproceduren, søgsmål anlagt herimod er underlagt Tyrkiets lov om forvaltningsproces, og opkrævningen af skattegælden er underlagt Tyrkiets lov om opkrævning af offentlige fordringer.

01

Skattekontrol og skatteansættelse

Formålet med en skattekontrol er at undersøge, fastslå og sikre rigtigheden af de skatter, der skal betales (Tyrkiets lov om skatteprocedurer nr. 213, art. 134). Det er ikke obligatorisk at give forudgående varsel om kontrollen. Kontrollen kan til enhver tid foretages indtil udløbet af fristen for skatteansættelse; at der tidligere er foretaget en kontrol, er ikke til hinder for en ny kontrol (VUK art. 138).

På grundlag af den forskel i skattegrundlaget, der konstateres ved kontrollens afslutning, foretages der en supplerende skatteansættelse; hvis skattegrundlaget ikke kan fastslås ved hjælp af bøger, registre og dokumenter, foretages skatteansættelsen skønsmæssigt (art. 29, art. 30). Manglende rettidig indgivelse af selvangivelse, manglende fremlæggelse af bøgerne og forekomst af bevis for, at registreringerne ikke afspejler den faktiske situation, hører til årsagerne til skønsmæssig ansættelse (art. 30). Den fastsatte skat meddeles ved en meddelelse. I meddelelsen anføres årsagerne til ansættelsen samt fristen og formen for at anlægge sag ved den tyrkiske skattedomstol (art. 34, art. 35); hvis søgsmålsfristen slet ikke er anført, gør dette meddelelsen ugyldig (art. 108).

Hvis skatten ikke ansættes og meddeles den skattepligtige inden fem år fra begyndelsen af det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvor fordringen opstod, bliver den forældet. En henvendelse til vurderingskommissionen med henblik på fastsættelse af skattegrundlaget sætter denne frist i bero; perioden, hvor fristen står i bero, kan under ingen omstændigheder overstige et år (art. 114).

02

Skattebøder, frivillig berigtigelse og opfordring til forklaring

Når der forvoldes skattetab, pålægges en skattetabsbøde svarende til én gang den tabte skat; hvis tabet er forvoldt ved handlinger, der udgør skatteunddragelse, anvendes bøden tredobbelt (Tyrkiets skatteprocedurelov art. 344). For selvangivelser, der indgives frivilligt efter lovens frist, anvendes bøden med halvtreds procent; selvangivelser, der indgives, efter at en undersøgelse er indledt, eller sagen er henvist til vurderingskommissionen, er ikke omfattet heraf. Siden den 2. august 2024'ten anvendes bøden forhøjet med halvtreds procent, hvis skattetabet er forvoldt ved udøvelse af erhvervsmæssig, landbrugsmæssig eller professionel virksomhed uden underretning til skattekontoret (art. 344). Manglende overholdelse af skattelovgivningens form- og procedurebestemmelser udgør derimod en ordensforseelse og straffes særskilt (art. 351, art. 352).

En skattepligtig, der inden en undersøgelse indledes, og inden der indgives anmeldelse om vedkommende, frivilligt meddeler forholdet skriftligt, pålægges ikke skattetabsbøde, forudsat at vedkommende berigtiger sin mangelfulde angivelse inden femten dage og betaler skatten med et tillæg svarende til forsinkelsestillægssatsen inden for samme frist (frivillig berigtigelse, art. 371). Bestemmelserne om frivillig berigtigelse finder ikke anvendelse på ejendomsskat. Hvis myndigheden inden en undersøgelse indledes har foretaget en foreløbig konstatering, der tyder på skattetab, kan den opfordre den skattepligtige til at give en forklaring. Hvis forklaringen ikke findes fyldestgørende, og angivelsen berigtiges inden tredive dage, og skatten betales med tillæg, pålægges skattetabsbøden med tyve procent af den tabte skat. En skattepligtig, der er opfordret til at give en forklaring, kan ikke benytte sig af frivillig berigtigelse for så vidt angår den konstatering, opfordringen vedrører (art. 370).

Forældelsesfristen for pålæggelse af skattetabsbøde er fem år, og for ordensbøden som hovedregel to år; fristerne løber fra begyndelsen af året efter det år, hvor skattekravet opstod, eller ordensforseelsen blev begået (art. 374). Ved død bortfalder skattebøden. For afdødes skattegæld hæfter arvinger, der ikke har givet afkald på arv, i forhold til deres arveandele (art. 12, art. 372).

03

Skattesvig

At foretage regnskabs- og bogføringssvig i bøger og registre, at skjule eller tilintetgøre bøger og dokumenter, eller at udstede eller anvende dokumenter, hvis indhold er vildledende eller falsk, udgør skattesvigforbrydelser, og loven fastsætter fængselsstraf for disse handlinger (VUK art.359). Et dokument, der udstedes, selv om der ikke foreligger nogen reel transaktion, men som om der forelå en, er et falsk dokument. Et dokument, der gengiver en reel transaktion urigtigt med hensyn til art eller mængde, er derimod et dokument med vildledende indhold.

Hvis det under undersøgelsen konstateres, at disse forbrydelser er begået, underrettes den offentlige anklagemyndighed med udtalelse fra rapportvurderingskommissionen; indledningen af straffesagen afhænger af, at resultatet af undersøgelsen meddeles (art.367). En domfældelse ved straffedomstolen er ikke til hinder for, at sanktioner for skattetab og uregelmæssigheder desuden anvendes (art.367). Derfor behandles en sag om en skatteretlig sanktion ved skattedomstolen og en strafferetlig anklage ved straffedomstolen hver for sig.

For personer, der i overensstemmelse med betingelserne for fortrydelse underretter de relevante myndigheder, finder bestemmelserne om svig ikke anvendelse. Hvis hele den pålignede afgift, morarenten og moratillægget samt halvdelen af de pålagte bøder og det hertil svarende moratillæg betales i efterforskningsfasen, nedsættes den fængselsstraf, der skal idømmes, med halvdelen; betales de i retsforfølgningsfasen, indtil dommen afsiges, nedsættes den med en tredjedel (art.359). For generel information om strafferetspleje kan du se siden Strafferet.

04

Berigtigelse af skattefejl og søgsmål vedrørende selvangivelse

Ved en skattefejl forstås, at der på grund af fejl i skatteberegninger eller ved beskatningen uberettiget kræves eller opkræves for meget eller for lidt skat. Fejlagtig beregning af skattegrundlaget eller skattebeløbet, opkrævning af flere skatter af samme skattegrundlag samt krav om skatten hos en anden end den egentlige skyldner hører til disse fejl (Turk. lov om afgiftsprocedure art.116, art.117, art.118). Den skattepligtige kan skriftligt anmode skatteforvaltningen om berigtigelse af fejlen (art.122).

Afvises en anmodning om berigtigelse fremsat efter udløbet af fristen for at anlægge sag ved skattedomstolen, kan der indgives en klage til Ministeriet for Finans og Skat; ved kommunale skatter indgives ansøgningen til borgmesterkontoret (art.124). Afslaget kan indbringes for skattedomstolen (lov om forvaltningsretlig procedure art.37). Skattefejl, der viser sig efter udløbet af forældelsesfristen, kan som udgangspunkt ikke berigtiges (Turk. lov om afgiftsprocedure art.126).

Skattepligtige kan som udgangspunkt ikke anlægge sag mod de skattegrundlag, de selv har selvangivet, eller mod skatter ansat på grundlag heraf; bestemmelserne om skattefejl finder dog anvendelse (Turk. lov om afgiftsprocedure art.378). I praksis afgiver skattepligtige, der ikke er enige i selvangivelsens indhold, selvangivelsen med et forbehold. Loven bestemmer desuden, at sager anlagt mod foranstaltninger truffet på grundlag af sådanne selvangivelser ikke automatisk stiller opkrævningen i bero (lov om forvaltningsretlig procedure art.27/4).

Trin for trin

Hvordan forløber processen fra skatterevision til retssag?

01

Undersøgelsens påbegyndelse og protokoller

Den skattepligtige underrettes skriftligt om, at undersøgelsen påbegyndes, og om undersøgelsens emne (VUK art. 140/1). Undersøgelsen foretages som udgangspunkt på skattekontoret; på den skattepligtiges anmodning og hvis forretningsstedet er egnet, kan den også foretages på forretningsstedet. Den skattepligtige, der uden gyldig grund ikke fremlægger de ønskede bøger og dokumenter til det angivne tidspunkt, anses for ikke at have fremlagt dem; den, der angiver en gyldig grund, får en passende frist (art. 139).

Det er hovedreglen, at gennemgangen afsluttes senest inden for et år ved fuld gennemgang og senest inden for seks måneder ved begrænset gennemgang. Der kan gives en tillægsfrist på højst seks måneder, og begrundelsen herfor meddeles skriftligt til den afgiftspligtige (art. 140/6). Under gennemgangen indføres den afgiftspligtiges indsigelser og synspunkter også i de udarbejdede protokoller, og en kopi af protokollen efterlades hos den afgiftspligtige (art. 141). Da konstateringerne i protokollen anvendes som grundlag i de senere faser, er det vigtigt, at indsigelserne indføres i protokollen.

02

Forkyndelse af undersøgelsesrapporten og meddelelsen

De undersøgelsesrapporter, som skatteinspektørerne udarbejder, vurderes, inden de sendes til skattekontoret, af rapportvurderingskommissioner med hensyn til overensstemmelse med skattelovene og de relevante bestemmelser (VUK art. 140). Den skat, der fastsættes på grundlag af rapporten, meddeles ved en skatteansættelsesmeddelelse, og den pålagte sanktion meddeles ved en sanktionsmeddelelse (art. 34, art. 366).

Forkyndelse sker til den virksomhedsadresse, der er anmeldt ved påbegyndelse af virksomhed, eller til bopælsadressen i adresseregistreringssystemet (art. 101). Forkyndelse over for personer, der er omfattet af det elektroniske forkyndelsessystem, anses for sket ved udgangen af den femte dag efter den dag, hvor dokumentet er overført til systemet (art. 107/A). Da alle frister beregnes fra denne forkyndelsesdato, skal den elektroniske forkyndelsespostkasse kontrolleres regelmæssigt.

03

Tredivedages beslutningsperiode: forlig, nedsættelse eller anlæggelse af sag

Inden for tredive dage fra forkyndelsen af meddelelsen vælges én af tre fremgangsmåder: at anmode om forlig vedrørende skattesanktioner, at ansøge om nedsat betaling af skatten og skattesanktionen eller at anlægge sag ved skattedomstolen (TYRKISK LOVBOG, tillæg art. 1, art. 376; IYUK art. 7). Disse fremgangsmåder kan ikke anvendes samtidig for den samme skattesanktion. Der kan ikke indgås forlig vedrørende skattesanktioner, for hvilke der er opnået nedsættelse, og en skattepligtig, der anlægger sag, kan heller ikke opnå nedsættelse (TYRKISK LOVBOG, tillæg art. 9, art. 376). Der kan kun anlægges sag vedrørende en skattesanktion, for hvilken der er anmodet om forlig, hvis der ikke opnås forlig (tillæg art. 7).

Hvis der er anmodet om forlig inden skatteansættelsen, og der ikke er opnået noget resultat, kan der ikke anmodes om forlig igen, efter at skattesanktionen er pålagt (tillæg art. 11). Derfor kan det være nødvendigt at beslutte, hvilken fremgangsmåde der skal følges, allerede inden meddelelsen forkyndes, dvs. på undersøgelsesstadiet.

04

Skattedomstolen og retsmidler

Sagen anlægges ved skattedomstolen og suspenderer automatisk opkrævningen af de skatter og bøder, sagen angår (İYUK art. 27/4). Skattedomstolens afgørelser kan inden tredive dage efter forkyndelsen indbringes for den regionale forvaltningsdomstol ved anke til den regionale appeldomstol; i sager, der ikke overstiger det i loven angivne beløb, er skattedomstolens afgørelse endelig. I sager, der overstiger et bestemt beløb, kan den regionale forvaltningsdomstols afgørelse indbringes for Statsrådet ved kassationsanke (İYUK art. 45, art. 46). Disse beløbsgrænser forhøjes hvert år med genvurderingssatsen, og grænsen på sagens anlæggelsestidspunkt lægges til grund (İYUK Tillæg art. 1).

Tabes sagen, pålægges der morarente af den omtvistede skat fra den normale forfaldsdato og indtil forkyndelsen af dommen. De skatter og bøder, hvis opkrævning er blevet suspenderet på grund af sagen, kan, hvis det ønskes, også betales helt eller delvist, mens sagen verserer (VUK art. 112).

Forskellige fremgangsmåder

Forskelle mellem retsmidlerne mod skatteansættelsesmeddelelsen

Undersøgelsesfasen

Forlig inden skatteansættelsen

Ved skattebøder, der pålægges på grundlag af en skatteundersøgelse, og ved bøder for proceduremæssige overtrædelser, der overstiger det i loven angivne beløb, kan der indgås forlig inden skatteansættelsen; bøder for handlinger, der udgør smugling, er undtaget herfra. Hvis der opnås forlig, kan der ikke anlægges sag om det forhold, der er konstateret i protokollen. Hvis der ikke opnås forlig, kan der ikke på ny anmodes om forlig, efter at bøden er pålagt (VUK Ek m.11).

Efter meddelelsen

Forlig efter skatteansættelsen

Anmodningen skal fremsættes inden tredive dage fra meddelelsens forkyndelse og omfatter kun sanktioner. Der kan ikke anlægges sag om de forhold, der er indgået forlig om, og der kan ikke indgives klage til nogen myndighed herom. Hvis der ikke opnås forlig, kan der ikke fremsættes en ny anmodning; myndighedens sidste tilbud kan accepteres skriftligt indtil udløbet af søgsmålsfristen (VUK tillægsartikel 1, tillægsartikel 6).

Ved betaling

Nedsættelse af straf

En skattepligtig, der inden tredive dage efter forkyndelsen af meddelelsen henvender sig til skattekontoret og erklærer, at vedkommende vil betale skatten og halvdelen af skattebøderne ved forfald eller, mod sikkerhedsstillelse, inden tre måneder fra forfaldsdatoen, får nedsat bøden med halvdelen. Sker betalingen ikke rettidigt, eller anlægges der sag, kan nedsættelsen ikke opnås (VUK art. 376). Den skattepligtige kan indtil underskrivelsen af forligsprotokollen give afkald på anmodningen om forlig og anmode om denne nedsættelse (tillægsbestemmelse 9).

Adgang til domstolsprøvelse

Sag ved skattedomstolen

Skattepligtige og personer, der er blevet pålagt bøder, kan anlægge sag ved skattedomstolen til prøvelse af de ansatte skatter og de pålagte bøder (VUK art. 377). Fristen er tredive dage fra dagen efter forkyndelsen (İYUK art. 7). Da forligsordningen siden 2024 ikke omfatter selve skattekravet, er sagsanlæg den primære retsvej i tvister vedrørende skattens hovedstol.

Domstolsvej

Sag ved skattedomstolen: Frister, kompetence og suspension af opkrævning

Søgsmålsfristen begynder dagen efter meddelelsen

Fristen for at anlægge sag ved skattedomstolene er tredive dage, medmindre særlove fastsætter en anden frist. Fristen begynder dagen efter meddelelsen, når der er sket meddelelse; ved skatter opkrævet ved indeholdelse dagen efter betalingen; ved registreringsafhængige skatter dagen efter registreringen (Tyrkiets lov om administrativ retspleje, art. 7). Helligdage medregnes i fristen; falder sidste dag på en helligdag, forlænges fristen til udløbet af den følgende første arbejdsdag (art. 8). Skattedomstolene behandler sager om skatter, afgifter og gebyrer tilhørende det almindelige budget, provinsadministrationerne, kommunerne og landsbyerne samt tillæg og bøder hertil, og sager om opkrævning af disse fordringer. Tvister om den af kommunen fastsatte ejendomsskat falder også ind under dette område (lov nr. 2576, art. 6).

Den kompetente domstol er skattedomstolen på det sted, hvor skatteansættelsen er foretaget eller bøden pålagt, og i sager mod betalingspåkrav skattedomstolen på det sted, hvor den myndighed, der har udstedt betalingspåkravet, befinder sig (İYUK art. 37). Sagsanlægget kan indgives til den kompetente domstol, men også til den civile domstol i første instans på steder, hvor der ikke findes nogen forvaltnings- eller skattedomstol, og i udlandet til en tyrkisk konsulat. Sagen anses for anlagt den dag, hvor stævningen registreres (art. 4, art. 6).

Anlæggelse af sag mod fastsatte skatter og bøder standser automatisk opkrævningen af den del, der er genstand for sagen. Derimod standser søgsmål mod opkrævningsforanstaltninger som betalingspåkrav og søgsmål mod dispositioner foretaget på grundlag af selvangivelser indgivet med forbehold ikke opkrævningen; i disse sager skal udsættelse af fuldbyrdelsen kræves særskilt (İYUK art. 27/4). En afgørelse om udsættelse af fuldbyrdelsen er betinget af, at dispositionen klart er retsstridig, og at der ved gennemførelsen ville opstå skader, som er vanskelige eller umulige at afhjælpe (art. 27/2).

Hvis der gives afkald på anke til den regionale appeldomstol efter en afgørelse fra skattedomstolen, eller på kassationsanke efter en afgørelse fra den regionale appeldomstol, forfalder skatter og bøder med de i loven angivne satser. Hvis det forfaldne beløb betales rettidigt, anvendes der yderligere en nedsættelse (VUK art. 379).

Forlig

Forlig: omfang, ansøgningsfrist og konsekvenser

Forlig er en aftale mellem myndigheden og den skattepligtige om bødens størrelse. Efter ændringen ved lov nr. 7524 af 28 juli 2024, som trådte i kraft 2 august 2024, omfatter forlig kun bøder; selve den fastsatte skat kan ikke gøres til genstand for forlig (VUK tillægsartikel 1, tillægsartikel 7, tillægsartikel 11). For forlig, der er anmodet om før ændringen og endnu ikke forhandlet, finder de tidligere bestemmelser anvendelse (midlertidig artikel 35).

Forlig kan omfatte skattebøder vedrørende skatter, der er fastsat ved efteropkrævning, ex officio eller af myndigheden, samt bøder for lovovertrædelser og særlige lovovertrædelser, der overstiger det i loven angivne beløb. Hvis skattetabet er opstået gennem handlinger, der udgør en skatteunddragelsesforbrydelse, kan bøderne for disse handlinger ikke gøres til genstand for forlig. Forlig kan indgås, når det hævdes, at skattetabet skyldes utilstrækkelig forståelse af lovbestemmelserne eller en fejltagelse, at der foreligger en skattefejl eller faktisk fejl, eller at der er uoverensstemmelse mellem retsafgørelser og myndighedens opfattelse (tillægsartikel 1).

Anmodning om forlig efter afgiftsfastsættelsen skal fremsættes inden tredive dage efter meddelelsen af afgiftsansættelsen. Hvis forlig ikke opnås eller ikke kan gennemføres, kan der ikke fremsættes en ny anmodning. I protokollen om, at forlig ikke er opnået, anføres myndighedens seneste tilbud; hvis den skattepligtige inden udløbet af søgsmålsfristen skriftligt meddeler, at han accepterer dette tilbud, anses forlig for indgået. Den skattepligtige kan under forhandlingerne lade sig bistå af en repræsentant fra den faglige organisation, som den skattepligtige er tilknyttet, samt en fagperson (tillægsartikel 1).

Der kan ikke anlægges sag om forhold, der er forligt og fastslået i forligsprotokollen, og der kan ikke indgives klage til nogen instans (tillægsartikel 6). For en straf, hvorom der er anmodet om forlig, kan sag kun anlægges, hvis forlig ikke opnås. Er søgsmålsfristen i så fald udløbet, eller er der mindre end femten dage tilbage, forlænges fristen til femten dage fra forkyndelsen af protokollen (tillægsartikel 7).

Der anvendes ingen yderligere nedsættelse på straffe, som der er indgået forlig om (tillægsartikel 9). For bøder for uregelmæssigheder, som ikke er omfattet af forlig, fordi de ikke overstiger det beløb, der er fastsat i loven, forhøjes nedsættelsesprocenten med halvtreds procent (tillægsartikel 1).

Inddrivelsesfasen

Betalingspåkrav, udlæg, henstand og den lovbestemte repræsentants ansvar

For en offentlig fordring, der ikke betales ved forfald, forkyndes der for skyldneren et betalingspåbud, som meddeler, at skyldneren inden femten dage skal betale gælden eller afgive formueerklæring (Tyrkiets lov nr. 6183 om proceduren for inddrivelse af offentlige fordringer, art. 55). Hvis det gøres gældende, at gælden ikke består, er delvist betalt eller forældet, skal der anlægges sag inden femten dage fra forkyndelsen. I lovteksten er det tyrkiske skatteankenævn angivet som klageinstans. Da disse nævns opgaver er overgået til de tyrkiske skattedomstole, skal sagen anlægges ved den tyrkiske skattedomstol (Tyrkiets lov nr. 6183, art. 58; Tyrkiets lov nr. 2576 art. 6, art. 15; İYUK art. 37).

Anlæggelse af sag mod betalingspåbuddet standser ikke automatisk inddrivelsen; udsættelse af fuldbyrdelsen skal begæres særskilt (İYUK art. 27/4). Over for en skyldner, der ikke betaler gælden inden femten dage og heller ikke afgiver formueerklæring, kan der begæres tvangsmæssig fængsling, indtil formueerklæring afgives, dog højst én gang og ikke ud over tre måneder (Tyrkiets lov nr. 6183, art. 60). Skyldnerens ejendele, fordringer og rettigheder kan af inddrivelseskontoret beslaglægges i et omfang, der er tilstrækkeligt til dækning af fordringen (art. 62).

Hvis betaling af gælden ved forfald eller gennemførelse af udlægget ville bringe skyldneren i en meget vanskelig situation, kan gælden efter skriftlig anmodning og mod sikkerhedsstillelse gives henstand med påløbende renter. Siden 4 juni 2026 er henstandsperioden højst tooghalvfjerds måneder. Op til et bestemt beløb kræves der ikke sikkerhed; dette beløb kan ændres ved en beslutning truffet af Republikken Tyrkiets præsident (Tyrkiets lov nr. 6183, art. 48). Hvis en skyldner, hvis anmodning om henstand er afslået, betaler inden for en frist på op til tredive dage fastsat af myndigheden, gives der henstand med gælden mod renter frem til betalingsdagen (art. 48).

En offentlig fordring forældes, hvis den ikke inddrives inden fem år fra begyndelsen af det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvori forfaldsdagen falder. Foranstaltninger som betaling, udlæg, forkyndelse af betalingspåbud og afgivelse af formueerklæring afbryder forældelsen (Tyrkiets lov nr. 6183 art. 102, art. 103). Hvis der ikke kan foretages inddrivelse mod skyldneren, fordi skyldneren opholder sig i udlandet, løber forældelsesfristen ikke, så længe denne situation varer (art. 104).

For så vidt angår offentlige fordringer, der helt eller delvist ikke kan inddrives hos selskabet, eller som det er klart, at de ikke vil kunne inddrives, hæfter anpartshaverne i et anpartsselskab direkte i forhold til deres kapitalandele. Den, der har overdraget sin andel, og den, der har erhvervet den, hæfter solidarisk for gæld vedrørende perioder før overdragelsen (6183 m.35). Fordringer, der ikke kan inddrives i den juridiske persons aktiver, kan også inddrives i de lovlige repræsentanters personlige formue; denne bestemmelse finder også anvendelse på repræsentanter for udenlandske fysiske personer og juridiske personer i Tyrkiet (6183 mükerrer m.35; VUK m.10). Andre emner vedrørende selskaber findes på siden Handelsret.

Internationale sager

Beskatning af udlændinge og personer bosat i udlandet

En persons skatteforpligtelser i Tyrkiet afhænger i vidt omfang af to spørgsmål: om personen anses for at være hjemmehørende i Tyrkiet, og om personen har fast ejendom, lejeindtægter eller arv i Tyrkiet. De frister for forkyndelse, der løber, mens personen opholder sig i udlandet, kræver også særlig opmærksomhed.

Bosættelse og beskatning i Tyrkiet

Personer med bopæl i Tyrkiet og personer, der i løbet af et kalenderår opholder sig sammenhængende i Tyrkiet i mere end seks måneder, anses for bosat i Tyrkiet og beskattes af hele deres indkomst erhvervet i og uden for Tyrkiet (indkomstskatteloven art. 3, art. 4). Udlændinge, der kommer med henblik på rejse, behandling eller rekreation, anses ikke for bosat, selv om de opholder sig i mere end seks måneder (art. 5). Personer, der ikke er bosat i Tyrkiet, beskattes kun af indkomst erhvervet i Tyrkiet (art. 6).

For personer, der nyetablerer sig i Tyrkiet, er der i 2026 indført en tyveårig skattefritagelse for indkomst erhvervet i udlandet; betingelserne og ansøgningsfristen forklares i det særskilte afsnit nedenfor (GVK, art. 20/D, gentaget). Hvis Tyrkiet har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, som er trådt behørigt i kraft, har overenskomsten lovskraft (Tyrkiets forfatning art. 90).

Lejeindtægt og salg af fast ejendom

Indkomst opnået ved udlejning af en bolig i Tyrkiet anses for opnået i Tyrkiet, selv om udlejeren ikke er hjemmehørende i Tyrkiet, og beskattes som indkomst af fast ejendom (GVK art.7, art.70). For boligudlejningsindkomst gælder et årligt bundfradrag, som fastsættes på ny hvert år. Hvis der opnås indkomst over bundfradraget, og den ikke selvangives eller selvangives for lavt, kan bundfradraget ikke udnyttes (art.21).

Fortjeneste ved salg eller anden afhændelse af en fast ejendom inden fem år fra erhvervelsen udgør en kapitalgevinst. Fast ejendom erhvervet vederlagsfrit, f.eks. ved arv eller gave, er ikke omfattet (GVK, dobbelt artikel 80).

Ejendomsskat samt arve- og gaveafgift

Bygninger og grunde i Tyrkiet er pålagt ejendomsskat; skatten betales af ejeren eller, hvis der findes en indehaver af brugsretten, af denne (lov om ejendomsskat art.1, art.3, art.12, art.13). Ejerskifte skal anmeldes. Anmeldelsen afgives til kommunen på ejendommens beliggenhed inden udgangen af det år, hvor ændringen sker, eller, hvis ændringen sker i årets sidste tre måneder, inden tre måneder (art.23, art.33). Skatten betales i to lige store rater i marts–maj og november (art.30). Boliger, hvis værdi overstiger den i loven fastsatte grænse, er desuden pålagt skat på værdifulde boliger; grænsen opdateres hvert år (art.42, art.44).

Aktiver beliggende i Tyrkiet er underlagt arve- og overdragelsesafgift, selv om afdøde er udlænding. Arvinger i udlandet indgiver deres selvangivelser til de tyrkiske konsulater; fristen er fire, seks eller otte måneder afhængigt af dødsstedet og arvingens opholdssted. Afgiften betales over tre år, i maj og november hvert år. Fast ejendom registreres i arvingernes navn uden at afvente afgiften; men den faste ejendom kan ikke overdrages, før den afgift, der vedrører ejendommen, er fuldt betalt eller der er stillet sikkerhed (Tyrkiets lov om arve- og overdragelsesafgift art. 1, art. 8, art. 9, art. 19). Arvingens øvrige transaktioner er forklaret på siden Udlændingeret.

Forkyndelse og frister under ophold i udlandet

Forkyndelse over for personer, der befinder sig i et fremmed land, kan ske gennem det pågældende lands kompetente myndighed, og over for tyrkiske statsborgere også gennem det tyrkiske konsulat (Tyrkiets skattelov art. 97). Hvis forkyndelse i udlandet ikke kan gennemføres, sker forkyndelsen ved offentlig bekendtgørelse. En person, der ikke henvender sig til skattekontoret eller ikke opgiver en adresse inden en måned fra bekendtgørelsesdatoen, anses for at have modtaget forkyndelsen ved udgangen af måneden (art. 103, art. 106); en kopi af forkyndelsesdokumentet sendes desuden med post til den kendte adresse i udlandet (art. 104).

Ved den ændring, der trådte i kraft den 2026 juli 1, skal selskabsskattepligtige, indehavere af erhvervsmæssig, landbrugsmæssig og professionel indkomst, der beskattes efter det reelle system, interessentskaber og kommanditselskaber samt personer, der for første gang erhverver og får registreret registreringspligtige køretøjer i eget navn, anvende det elektroniske forkyndelsessystem. Forkyndelse i dette system anses for sket ved udgangen af den femte dag efter den dag, dokumentet blev afsendt (Tyrkiets skattelov art. 107/A). Søgsmålsfristen kan derfor begynde og udløbe, mens personen er i udlandet; hvis man skal opholde sig i udlandet i længere tid, skal man følge med i skrivelser, der kommer til adressen i adresseregistreringssystemet og til den elektroniske forkyndelsesadresse.

Personer, der bosætter sig i Türkiye

Personer, der bosætter sig i Türkiye: indtægter i udlandet – tyve års fritagelse

Indtægter og afkast, som fysiske personer, der i de sidste tre kalenderår inden de anses for bosat i Türkiye, ikke har haft bopæl eller skattepligt i Türkiye, har erhvervet uden for Türkiye, er i tyve år fritaget for indkomstskat (Tyrkiets indkomstskattelov, gentaget artikel 20/D). Bestemmelsen blev tilføjet ved lov nr. 7582 og trådte i kraft den 4 juni 2026 med virkning fra den 1 januar 2026 for personer, der anses for bosat i Türkiye (lov nr. 7582 artikel 4, artikel 14). De nærmere regler for anvendelsen er fastsat i den generelle meddelelse om indkomstskat nr. 333.

Fritagelsen skelner ikke efter statsborgerskab. Både udlændinge, der opfylder betingelserne, og tyrkiske statsborgere, der vender tilbage til Türkiye efter at have boet i udlandet, kan benytte fritagelsen; selskaber kan derimod ikke (Tyrkiets indkomstskattelov, gentaget artikel 20/D; meddelelsen artikel 3). Det forhindrer ikke fritagelsen, at den pågældende i de sidste tre år har haft skattepligt i Türkiye på grund af lejeindtægt fra en fast ejendom i Türkiye, kapitalafkast eller fortjeneste ved værdistigning (Tyrkiets indkomstskattelov, gentaget artikel 20/D). En person, der ud over disse tre indkomsttyper – for eksempel på grund af løn eller erhvervsmæssig fortjeneste – har haft skattepligt i Türkiye i de sidste tre år, kan ikke benytte fritagelsen, fordi personen ikke opfylder lovens betingelse (Tyrkiets indkomstskattelov, gentaget artikel 20/D; meddelelsen artikel 3).

At anses for hjemmehørende i Tyrkiet afhænger af, at bopælen befinder sig i Tyrkiet, eller at vedkommende i løbet af et kalenderår opholder sig i Tyrkiet uafbrudt i mere end seks måneder (GVK art. 4). Bopæl er det sted, hvor personen opholder sig med den hensigt at forblive der varigt, og ingen kan have mere end én bopæl ad gangen (Tyrkiets civillovbog art. 19). Derfor anses en adresse registreret i Tyrkiet, som tilhører en tyrkisk statsborger, der bor i udlandet, ikke i sig selv som bopæl i Tyrkiet. Udlændinge, der kommer til Tyrkiet med henblik på rejse, behandling eller rekreation, anses heller ikke for hjemmehørende, selv om de opholder sig i mere end seks måneder (GVK art. 5). En udlænding i denne situation, som ønsker at benytte undtagelsen, skal godtgøre, at vedkommende anses for hjemmehørende i Tyrkiet.

At være hjemmehørende i Tyrkiet på ansøgningstidspunktet er en betingelse for undtagelsen (Tebliğ art. 3). Den dato, hvorfra personen anses for hjemmehørende, afgør både den treårsperiode, der ses tilbage på, og ansøgningsfristen.

For at benytte undtagelsen skal der fra skattemyndigheden indhentes "Undtagelsesattest for indtægter og indkomst erhvervet i udlandet". Ansøgningen indgives inden udgangen af det kalenderår, hvor personen anses for hjemmehørende i Tyrkiet; for personer, der anses for hjemmehørende i årets sidste to måneder, indgives ansøgningen dog inden udgangen af februar det følgende år. Skattemyndigheden udsteder attesten efter at have kontrolleret bopæls- og skattepligtsforholdene i de seneste tre år samt om ansøgningen er indgivet rettidigt; den, der ikke ansøger rettidigt, får ikke udstedt attest (Tebliğ art. 3, art. 4).

Undtagelsen omfatter udelukkende indtægter og indkomst erhvervet uden for Tyrkiet. For indtægter erhvervet i Tyrkiet, såsom lejeindtægter fra en lejlighed i Tyrkiet eller vederlag for en ydelse leveret i Tyrkiet, består skatteforpligtelserne. For indtægter omfattet af undtagelsen indgives ingen selvangivelse, og de medtages heller ikke i en selvangivelse for andre indtægter. Udgifter forbundet med disse indtægter tages ikke i betragtning ved beregningen af den skattepligtige indkomst, og skatter betalt i udlandet kan ikke modregnes i den tyrkiske skat (GVK art. 20/D; Tebliğ art. 3).

Hvis det senere viser sig, at betingelserne ikke er opfyldt, anses den ikke-opkrævede skat for at være gået tabt. I så fald annulleres fritagelsesbeviset, og skatten opkræves med en bøde for skattetab samt morarenter (GVK, gentaget artikel 20/D; bekendtgørelse artikel 5). Skattereglerne i det land, personen forlod, skal derimod vurderes særskilt efter det pågældende lands ret.

Vurderingskriterier

Bedømmelseskriterier inden for skatteret

Den fremgangsmåde, der skal følges i skattetvister, fastlægges ud fra sagens særlige karakteristika. Ved den første vurdering kan kontrolrapporten og retsbøgerne, datoen for og måden, hvorpå skatteafgørelsen blev meddelt, bødetypen, hvorvidt sagen er omfattet af forlig, samt hvorvidt opkrævningsfasen er indledt, vurderes samlet.

I undersøgelsesfasen vurderes protokoller og forlig forud for skatteansættelsen; i fasen med skatteansættelsesmeddelelsen vurderes valget mellem forlig inden for tredive dage, nedsættelse af skatte- og afgiftsstraffen og søgsmål; i opkrævningsfasen vurderes fristen på femten dage for indsigelser mod betalingspåkravet, henstand og den lovbestemte repræsentants ansvar; for udlændinge og personer, der for nylig har bosat sig i Tyrkiet, vurderes datoen for bosættelse, ansøgningsfristen for den tyveårige undtagelse og forkyndelser foretaget i udlandet konkret i den enkelte sag.

Kontorets arbejdsområder omfatter blandt andet skatteundersøgelse, skatte- og afgiftsmeddelelser, forlig og tvister hidrørende fra inddrivelse af offentlige fordringer. Du kan kontakte os via kontaktsiden for at anmode om et møde.

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Jeg har modtaget en skatteansættelsesmeddelelse. Hvor lang en frist har jeg?

Tredive dage fra dagen efter, at meddelelsen er blevet forkyndt. Sag ved skattedomstolen, anmodning om forlig efter skatteansættelsen og ansøgning om nedsættelse af skattebøden indgives inden for denne frist (İYUK art. 7; VUK tillægsart. 1, art. 376). Ved elektronisk forkyndelse anses meddelelsen for at være sket ved udgangen af den femte dag efter den dato, hvor dokumentet blev overført til systemet (VUK art. 107/A).

Kan selve skattegælden også nedsættes under et forlig?

Nej. Siden den 2. august 2024'ten omfatter forlig kun skatteunddragelsesbøder og bøder for overtrædelser, der overstiger det i loven angivne beløb; selve skatten er ikke genstand for forlig (VUK tillægsart. 1).

Kan man både anmode om forlig og om nedsættelse af skattebøden?

For den samme straf anvendes de to ordninger ikke sammen. For straffe, hvor der opnås nedsættelse, indgås der ikke forlig, og for straffe, hvor der er indgået forlig, gives der ikke yderligere nedsættelse. Den skattepligtige kan indtil underskrivelsen af forligsprotokollen trække sin anmodning om forlig tilbage og anmode om nedsættelse (VUK Ek m.9).

Skal jeg betale skatten nu, hvis jeg anlægger sag?

En sag anlagt mod den pålagte skat og straf udsætter automatisk opkrævningen af den del, sagen vedrører (İYUK m.27/4). Tabes sagen, pålægges der morarente fra skattens forfaldsdag, indtil afgørelsen meddeles; det beløb, hvis opkrævning er udsat, kan efter ønske også betales, mens sagen verserer (VUK m.112).

Jeg har modtaget et betalingspåkrav. Hvad skal jeg gøre?

Inden femten dage fra forkyndelsen af betalingspåkravet betales gælden, eller der afgives en formueerklæring (6183 art. 55). Hvis gælden ikke eksisterer, er delvist betalt eller er forældet, anlægges sag ved skattedomstolen inden for samme frist på femten dage. En sådan sag medfører ikke automatisk udsættelse af inddrivelsen (6183 art. 58; İYUK art. 27/4).

Kan selskabets skattegæld inddrives hos selskabsdeltagerne eller direktøren?

For offentlige krav, som ikke kan inddrives hos selskabet, eller hvor det er klart, at de ikke vil kunne inddrives, hæfter anpartshaverne i et anpartsselskab i forhold til deres kapitalandele (6183 art. 35). Krav, som ikke kan opfyldes af den juridiske persons aktiver, kan også inddrives i de lovbestemte repræsentanters personlige formue (6183 gentaget art. 35; VUK art. 10).

Jeg bor i udlandet. Skal jeg betale skat af min lejlighed i Tyrkiet?

Bygningen i Tyrkiet er underlagt ejendomsskat uanset ejerens nationalitet og bopæl (Tyrkiets lov om ejendomsskat, art. 1, art. 3). Hvis lejligheden er udlejet, anses lejeindtægten for at være optjent i Tyrkiet og beskattes i Tyrkiet (Tyrkiets lov om indkomstskat, art. 6, art. 7).

Forklaringerne på denne side er udelukkende af generel informativ karakter og udgør ikke en juridisk vurdering eller rådgivning. Da omstændighederne i hver konkret sag er forskellige, skal den juridiske vurdering foretages på grundlag af den konkrete sag.
Oplysningerne på siden offentliggøres inden for rammerne af Tyrkiets Advokatsamfunds bekendtgørelse om reklameforbud alene med det formål at informere om de retsområder, som kontoret beskæftiger sig med, uden at dette indebærer en specialisering; formålet er ikke at skaffe sager.
Visning af denne side eller kontakt via de links og kontaktoplysninger, der fremgår af siden, indebærer ikke, at der er etableret et advokatfuldmagtsforhold mellem advokaten og den henvendende, og indebærer ikke, at sagen er påtaget.
Oplysningerne og fristerne på siden er udarbejdet i henhold til den lovgivning, der var gældende pr. 11. november 2026. Da lovgivningen kan ændres, skal fristberegningen altid foretages efter den aktuelle lovtekst.

Den retlige vej i skattetvister kan variere afhængigt af, om tvisten befinder sig på undersøgelses-, meddelelses- eller opkrævningsstadiet, af sanktionens art og af, hvordan meddelelsen er foretaget. Derfor er det vigtigt i begyndelsen af forløbet at vurdere sagen i alle dens aspekter, fastlægge fristerne korrekt og gennemføre de nødvendige handlinger inden for fristerne.

Av. Merve Kartal Kurtman'ın imzası

Merve Kartal Kurtman

Advokat

WhatsApp Ring