Forfatter: Av. Merve Kartal · Udgivelse: 04.11.2026

Aftale om byggeri mod andel af grunden er en aftale, hvor grundejeren forpligter sig til at overdrage bestemte andele af sin grund, og entreprenøren til gengæld forpligter sig til at opføre en bygning på grunden. Da aftalen indebærer overdragelse af en andel af grunden, skal den oprettes i notarial aktform; den ret, der opstår for entreprenøren, kan gøres gældende mod senere erhververe, hvis den noteres som en påtegning i tingbogen.

I aftalen står to ydelser side om side: overdragelse af en andel af fast ejendom og tilvejebringelse af et værk. Byggeydelsen bedømmes efter reglerne om værksaftaler (Tyrkiets obligationslov art. 470 ff.); formkravet gælder for aftalen som helhed.

Den generelle ramme for tvister om fast ejendom er beskrevet på siden Leje- og ejendomsret, og de almindelige regler om værksaftaler, forsinkelse og forældelse på siden Aftaleret. Denne artikel behandler selve aftalen om byggeri mod andel af grunden.

Aftalens formkrav: notarial aktform

Loven har ingen særlig bestemmelse, der udtrykkeligt regulerer formen for denne aftale; resultatet følger af en samlet læsning af to bestemmelser:

Aftaler, der har til formål at overdrage ejendomsret til fast ejendom, er kun gyldige, hvis de er oprettet i officiel form (Tyrkiets civillovbog art. 706/1). En aftale om byggeri mod andel af grunden, som indebærer overdragelse af en grundandel, falder ind under dette krav.
Aftaler, der indgås uden opfyldelse af den foreskrevne form, har ingen retsvirkning (Tyrkiets obligationslov art. 12/2). Da loven knytter formen til aftalens gyldighed, omfatter formkravet ikke blot bestemmelserne om andelsoverdragelsen, men også bestemmelserne om byggeriet; i praksis antages hele aftalen at være undergivet officiel form.

Tyrkiets notarlov foreskriver, at aftaler, der efter deres art kræver tinglysning i tingbogen, skal oprettes i notarial aktform (Tyrkiets notarlov art. 89). At få en underskrift bekræftet hos notaren opfylder ikke dette formkrav; underskriftsbekræftelsen dokumenterer kun, hvem underskriften tilhører, og omfatter ikke transaktionens indhold (Tyrkiets notarlov art. 82/3).

Formreglen gælder også for senere ændringer af aftalen; kun supplerende sidebestemmelser, der ikke er i modstrid med aftaleteksten, falder uden for (Tyrkiets obligationslov art. 13). Ved ændringer gennem tillægsprotokoller skal denne regel iagttages.

Hvis aftalen tillige indeholder overdragelse af grundandelen som et særskilt løfte om salg af fast ejendom, finder formreglen for salgsløftet også anvendelse (Tyrkiets obligationslov art. 237/2). Formen, tinglysningen og fristerne for salgsløftet er beskrevet i artiklen salgsløfteaftale.

Konsekvensen af en aftale, der ikke er indgået hos en notar. På grundlag af en sådan aftale kan der ikke kræves tinglysning i tingbogen. Parterne kan kræve det, de har givet hinanden, tilbage efter reglerne om ugrundet berigelse (Tyrkiets obligationslov art. 77). I praksis ses det, at påberåbelse af formmangel i de usædvanlige tilfælde, hvor entreprenøren har fuldført bygningen eller i det væsentlige fuldført den, kan anses for klart misbrug af en rettighed (Tyrkiets civillovbog art. 2); dette vurderes særskilt i hver enkelt situation.

Hvordan noteres en aftale om byggeri mod andel af grunden i tingbogen?

Aftalen giver entreprenøren en personlig ret; medmindre andelen overføres i tingbogen, opstår der ikke nogen tinglig ret for entreprenøren (Tyrkiets civillovbog art. 705/1). Loven nævner denne ret ved navn: byggeri mod andel af grunden, rettigheder, der opstår af løfte om salg af fast ejendom, leje, køb, forkøbsret og tilbagekøbsret, kan noteres som påtegning i tingbogen, og når påtegningen er foretaget, kan retten gøres gældende mod indehavere af rettigheder, der senere erhverves over ejendommen (Tyrkiets civillovbog art. 1009).

Påtegningen er ikke en gyldighedsbetingelse, men et beskyttelsesmiddel. Hvis der ikke er foretaget en påtegning, og grundejeren har overført andelen til en tredjepart, kan entreprenørens ret som hovedregel ikke gøres gældende mod denne person.

Noteringen sker ikke automatisk. En byggekontrakt mod jordandel, der er oprettet hos en notar, noteres i tingbogen, hvis en af parterne anmoder om det (Tyrkiets tinglysningslov art. 26); en almindelig skriftlig kontrakt kan ikke noteres på denne måde.

Den samme bestemmelse knytter også en frist til noteringen: Hvis der ikke sker salg, eller der ikke stiftes og tinglyses en servitut inden fem år efter noteringen, slettes noteringen af egen drift (Tyrkiets tinglysningslov art. 26). Da bestemmelsens betingelse er knyttet til salg og servitut, skal det vurderes ud fra den konkrete situation, hvordan denne frist skal anvendes ved notering af byggeri mod jordandel; når byggeriet trækker ud, er det hensigtsmæssigt at følge oplysningerne i tingbogen.

Kan entreprenøren selv etablere kat irtifakı (servitut på en endnu ikke færdigopført bygning)?

Ejerlejlighedsret efter tyrkisk ret og kat irtifakı (servitut på en endnu ikke færdigopført bygning) opstår ved officielt dokument og tinglysning i tingbogen (Tyrkiets lov om ejerlejligheder art. 10/1). Loven har også åbnet en særskilt vej for denne kontrakt: forudsat at de selvstændige enheder, der tilfalder rettighedshaverne, er fastlagt, gennemføres etableringen af kat irtifakı (servitut på en endnu ikke færdigopført bygning) og ejerlejlighedsret efter tyrkisk ret for den bygning, der skal opføres, af den relevante myndighed på anmodning fra entreprenøren på grundlag af en byggekontrakt mod jordandel, en overdragelseskontrakt mod jordandel eller en notariel kontrakt om fordeling af de selvstændige enheder indgået mellem grundejeren og entreprenøren. Ved tinglysningen lægges det arkitektoniske projekt og vedtægten, som den relevante myndighed har godkendt, til grund, og ejerens underskrift kræves ikke på disse (Tyrkiets lov om ejerlejligheder art. 10/5).

To konsekvenser følger. Det er en betingelse for denne vej, at det i aftalen er fastlagt, hvilken selvstændig enhed der tilfalder hvem. Hvis betingelsen er opfyldt, kan entreprenøren anmode om transaktionen alene.

Hvis entreprenøren ikke fuldfører arbejdet: tilbagetræden fra og ophævelse af aftalen

Tilbagetræden uden at afvente leveringsdagen. Hvis entreprenøren ikke påbegynder arbejdet rettidigt eller forsinker arbejdet i strid med aftalen, eller hvis en forsinkelse, der opstår af en årsag, som ikke kan tilregnes bygherren, gør det klart efter alle forudsigelser, at arbejdet ikke kan fuldføres til den aftalte tid, kan bygherren træde tilbage fra aftalen uden at afvente leveringsdagen (Tyrkiets obligationslov art. 473/1).

Hvis der under byggeriet konstateres mangler. Hvis det er klart, at værket på grund af entreprenørens fejl vil blive mangelfuldt eller udført i strid med aftalen, kan bygherren give en passende frist og kræve, at manglen afhjælpes, eller give meddelelse om, at reparationen eller arbejdets fortsættelse ellers vil blive overdraget til en tredjemand for entreprenørens regning og risiko (Tyrkiets obligationslov art. 473/2).

Forsinkelse og fristfastsættelse. Hvis leveringsdagen er fastsat af parterne i fællesskab, kommer entreprenøren i forsinkelse ved udløbet af denne dag; hvis den ikke er fastsat, ved bygherrens påkrav (Tyrkiets obligationslov art. 117). Ved gensidigt bebyrdende aftaler kan fordringshaveren fastsætte en passende frist for opfyldelse eller anmode om, at fristen fastsættes af dommeren (Tyrkiets obligationslov art. 123). Hvis det står klart, at en fristfastsættelse vil være virkningsløs, hvis opfyldelsen er blevet nytteløs for fordringshaveren, eller hvis det fremgår af aftalen, at opfyldelse efter en bestemt dato ikke vil blive accepteret, er en frist ikke nødvendig (Tyrkiets obligationslov art. 124). Hvis der heller ikke inden for den fastsatte frist sker opfyldelse, kan bygherren kræve opfyldelse og erstatning for forsinkelsen; eller han kan straks meddele, at han giver afkald herpå, og kræve erstatning for det tab, der følger af den manglende opfyldelse, eller træde tilbage fra aftalen (Tyrkiets obligationslov art. 125). Påkravet og fristfastsættelsen skal ske på en måde, der kan bevises; der kan sendes et påkrav gennem notaren (Tyrkiets notarlov art. 60).

Ophævelse eller opsigelse? Ved ophævelse frigøres parterne gensidigt fra opfyldelsespligten og kan kræve det, de tidligere har ydet, tilbage (CO art. 125/3); grundejeren kan på denne måde kræve tilbagelevering af de andele, han har overdraget til entreprenøren. Loven regulerer opsigelse med virkning for fremtiden for vedvarende forpligtende aftaler, hvis opfyldelse er påbegyndt (CO art. 126); det fremgår ikke af loven, at en aftale om byggeri mod jordandel har denne karakter. I praksis antages det, at hvis byggeriet har nået et fremskredent stadium, kan en ophævelse med tilbagevirkende kraft være i strid med redelighedsreglen (CC art. 2), og aftalen bringes til ophør med virkning for fremtiden. Loven indeholder ingen procentdel for, hvilket stadium der anses for tilstrækkeligt; det afgøres konkret.

Erhvervelsen foretaget af en godtroende tredjemand, som har modtaget en andel i skødet (tapu) fra entreprenøren, beskyttes (Tyrkiets civillovbog art. 1023). Derfor kan det være nødvendigt at anmode om et foreløbigt retsmiddel og lade det notere i tingbogen for at forhindre, at andelene overdrages, mens sagen verserer (Tyrkiets retsplejelov art. 389; Tyrkiets civillovbog art. 1010).

Er der aftalt dagbod: tag forbehold ved modtagelsen. Er der i kontrakten aftalt en bod for forsinkelse, kan grundejeren kræve boden sammen med hovedforpligtelsen, medmindre grundejeren udtrykkeligt har givet afkald på sin ret eller har modtaget opfyldelsen uden forbehold (Tyrkiets obligationsret art. 179/2). Ved modtagelse af for sent leverede selvstændige enheder bør det skriftligt og på en måde, der kan bevises, angives, at retten til bod forbeholdes. Er der ikke aftalt bod, er den entreprenør, der er kommet i mora, forpligtet til at erstatte det tab, der følger af forsinkelsen, medmindre entreprenøren beviser, at forsinkelsen ikke kan tilregnes denne (Tyrkiets obligationsret art. 118).

Kan entreprenøren kræve en større andel, hvis byggeomkostningerne stiger?

Ved byggeri mod andel i grunden er modydelsen ikke penge, men en grundandel; derfor er det omdiskuteret, i hvilket omfang reglen om fast pris finder anvendelse på denne kontrakt. Selve reglen lyder: er prisen fastsat som fast pris, er entreprenøren forpligtet til at frembringe værket til denne pris; entreprenøren kan ikke kræve forhøjelse af den aftalte pris, selv om værket har krævet mere arbejde og flere udgifter end forudset (Tyrkiets obligationsret art. 480/1).

Undtagelsen er snæver: Hvis omstændigheder, som ikke kunne forudses ved kontraktens indgåelse, eller som parterne forudså, men ikke tog i betragtning, forhindrer værkets udførelse eller gør det særdeles vanskeligt, kan entreprenøren anmode dommeren om tilpasning af kontrakten til de nye forhold, og hvis dette ikke er muligt eller ikke kan forventes af modparten, kan entreprenøren hæve kontrakten; i tilfælde, hvor redelighedsreglerne kræver det, kan entreprenøren alene udøve ophævelsesretten (Tyrkiets obligationsret art. 480/2). Selv om værket kræver mindre arbejde og færre udgifter end forudset, betaler bygherren hele den aftalte pris (Tyrkiets obligationsret art. 480/3).

Lovens almindelige bestemmelse giver også mulighed for tilpasning i ekstraordinære situationer; men den kræver, at skyldneren endnu ikke har opfyldt sin forpligtelse, eller har opfyldt den under forbehold af sine rettigheder som følge af, at opfyldelsen er blevet overdrevent vanskelig (Tyrkiets obligationsret art. 138).

Er bygningen mangelfuld: hvilke rettigheder, hvilken frist?

Undersøgelse og meddelelse. Bygherren er forpligtet til at undersøge værket så snart det er muligt efter leveringen i overensstemmelse med sædvanlig forretningsgang og meddele entreprenøren manglerne inden for en passende frist; hver af parterne kan for egen regning forlange, at værket undersøges af en sagkyndig (Tyrkiets obligationsret art. 474).

Undladelse af meddelelse fører til retstab. Undlader bygherren undersøgelse og meddelelse, anses værket for godkendt; samme følge indtræder, hvis en senere opdaget mangel ikke meddeles straks. Efter godkendelsen frigøres entreprenøren for ansvar, bortset fra mangler, som entreprenøren bevidst har skjult, og som ikke kunne opdages ved en behørig undersøgelse (Tyrkiets obligationsret art. 477). Manglen kan dokumenteres ved at anmode retten om bevissikring, inden reparationen påbegyndes (Tyrkiets retsplejelov art. 400).

Valgfrie rettigheder. Ved en mangel, som entreprenøren er ansvarlig for, kan bygherren vælge en af følgende (Tyrkiets obligationsret art. 475/1):

Hæve kontrakten, hvis værket er så mangelfuldt, at det ikke kan anvendes, eller bygherren ikke med rimelighed kan tvinges til at godkende det,
Beholde værket og kræve afslag i prisen svarende til manglen,
Kræve vederlagsfri reparation, hvis dette ikke medfører uforholdsmæssige udgifter, med udgifterne afholdt af entreprenøren.

Retten til erstatning efter de almindelige regler er forbeholdt (Tyrkiets obligationsret art. 475/2). Dog kan hæveretten ikke udøves, hvis værket er opført på bygherrens faste ejendom, og nedtagning og fjernelse ville medføre uforholdsmæssigt tab (Tyrkiets obligationsret art. 475/3). Ved byggeri mod andel i grunden står bygningen allerede på grundejerens faste ejendom; om nedtagning og fjernelse vil medføre uforholdsmæssigt tab, vurderes dog særskilt i hver enkelt sag.

Forældelse. Sager anlagt på grund af mangler forældes fra leveringen efter fem år for bygninger på fast ejendom, og efter tyve år, hvis entreprenøren har udvist grov uagtsomhed (Tyrkiets obligationsret art. 478); disse frister ophæver ikke meddelelsespligten. For andre krav i anledning af entreprisekontrakten foreskriver loven, bortset fra entreprenørens grove uagtsomhed, en femårig forældelse (Tyrkiets obligationsret art. 147/6); hvilke krav, der opstår ved kontrakt om byggeri mod andel i grunden, denne frist finder anvendelse på, er ikke særskilt angivet i loven. Øvrige frister findes i tabellen på siden Aftaleret.

Overdrager grundejeren ikke andelen: gennemtvingelse af tinglysning

Har entreprenøren opfyldt sin ydelse, men grundejeren ikke overdraget andelen, er vejen at kræve ejendomsrettens overgang ved dom: den, der har ret til at kræve tinglysning, kan, hvis ejeren unddrager sig, kræve, at dommeren overfører ejendomsretten ved dom (Tyrkiets civillovbog art. 716/1). Entreprenøren skal i denne sag have opfyldt sin egen ydelse, det vil sige have udført byggeriet i overensstemmelse med kontrakten eller have tilbudt sin opfyldelse (Tyrkiets obligationsret art. 97).

Entreprenøren kan lade tinglysningen foretage direkte på grundlag af den endelige dom; inden tinglysningen kan entreprenøren ikke råde over andelen (Tyrkiets civillovbog art. 705/2, art. 716/2). Er andelen allerede overdraget til en anden, og gøres overdragelsens ugyldighed gældende, er spørgsmålet genstand for en særskilt sag; denne sag og det foreløbige retsmiddel, der forhindrer, at den faste ejendom overdrages, mens sagen verserer, er beskrevet i artiklen om aflysning af adkomsten og ny tinglysning.

Stillingen for dem, der køber lejligheder af entreprenøren

Entreprenøren kan sælge de selvstændige enheder, der vil tilfalde denne, inden byggeriet er færdigt. Er andelen tinglyst i entreprenørens navn i skødet (tapu), beskyttes erhvervelsen foretaget af en køber, der i god tro har støttet ret på tingbogen (Tyrkiets civillovbog art. 1023). Foreligger der ingen tinglysning, har entreprenøren over for grundejeren kun en personlig ret. Overdragelse af denne ret som fordring er underlagt skriftlig form (Tyrkiets obligationsret art. 183, art. 184), og grundejeren kan over for erhververen gøre de indsigelser gældende, som grundejeren havde mod entreprenøren på det tidspunkt, hvor grundejeren fik kendskab til overdragelsen (Tyrkiets obligationsret art. 188). I praksis anerkendes det, at den, der køber en selvstændig enhed af entreprenøren, kan anlægge sag om tinglysning mod grundejeren, men at dette er betinget af, at entreprenøren opfylder sine egne ydelser. Inden købet bør tingbogen undersøges.

Ved hvilken domstol anlægges sagen, og er mægling obligatorisk?

Kompetence. Som udgangspunkt er den kompetente domstol civil domstol i første instans (Tyrkiets retsplejelov art. 2). Vedrører tvisten begge parters erhvervsvirksomhed, er sagen en handelssag og behandles ved handelsdomstol i første instans (Tyrkiets handelslov art. 4/1, art. 5/1); hvis grundejeren er en fysisk person, der ikke er erhvervsdrivende, er denne vej ikke åben. Om grundejeren over for en entreprenør, der handler erhvervsmæssigt, anses for forbruger, og om forbrugerdomstolen derfor er kompetent, er omdiskuteret i praksis. Kompetencereglerne er præceptive (Tyrkiets retsplejelov art. 1); kompetencen skal fastlægges i den konkrete sag, inden sagen anlægges.

Mægling. Loven foreskriver obligatorisk mægling forud for sagsanlæg i fire typer tvister vedrørende fast ejendom: lejeforhold (bortset fra udsættelse ved fogedforretning uden dom), deling og ophævelse af sameje, ejerlejlighedsret efter tyrkisk ret og naboret (lov nr. 6325 art. 18/B/1). Kontrakt om byggeri mod andel i grunden er ikke nævnt ved navn på denne liste. Er sagen en handelssag, er det en betingelse for sagsanlæg, at der er indledt mægling i sager om fordringer, erstatning, sag om ophævelse af skyldnerens indsigelse, negativ fastsættelse og tilbagebetaling, hvis genstanden er en pengefordring (Tyrkiets handelslov art. 5/A); krav, der ikke vedrører penge, såsom tvang til tinglysning, falder ikke ind under denne bestemmelse. En sag, der anlægges uden forudgående mægling, afvises af processuelle grunde (lov nr. 6325 art. 18/A).

Værneting. I sager, der kan medføre en ændring i ejendomsretten, såsom tvang til tinglysning og aflysning af adkomsten og ny tinglysning, er retten på det sted, hvor ejendommen ligger, enekompetent (retsplejeloven §12/1); hvis grunden ligger i Alanya, behandles sagen i Alanya, og denne kompetence kan ikke ændres ved aftale (retsplejeloven §18/1). Kun for krav, der alene vedrører pengefordringer, er retterne på sagsøgtes bopæl og på opfyldelsesstedet kompetente (retsplejeloven §6, §10).

Ofte stillede spørgsmål

Kan en byggekontrakt mod jordandel indgås i almindelig skriftlig form?
Som hovedregel nej. Kontrakter, der har til formål at overføre ejendomsretten til fast ejendom, er ugyldige, medmindre de oprettes i officiel form (Tyrkiets civillovbog §706/1), og en kontrakt, der indgås uden at overholde formen, har ingen retsvirkning (Tyrkiets obligationslov §12/2). Det er heller ikke tilstrækkeligt blot at få bekræftet underskriften hos en notar (Tyrkiets notarlov §82/3); kontrakten skal oprettes i notariel form (m.89).

Forhindrer påtegningen i skødet (tapu), at grunden sælges?
Påtegningen forbyder ikke salg; dens virkning er, at entreprenørens ret også kan gøres gældende mod personer, der erhverver rettigheder over ejendommen efter påtegningen (Tyrkiets civillovbog §1009). Påtegningen sker ikke automatisk; den gives på anmodning fra en af parterne (Tyrkiets tingbogslov §26).

Entreprenøren efterlod byggeriet halvfærdigt, hvad kan jeg gøre?
Hvis det klart fremgår, at arbejdet ikke kan afsluttes til tiden, kan kontrakten ophæves uden at afvente leveringsdagen (Tyrkiets obligationslov §473/1). Herudover gives entreprenøren en passende frist; hvis fristen også udløber uden resultat, opstår mulighederne for opfyldelse og forsinkelseserstatning, tab som følge af manglende opfyldelse eller ophævelse (Tyrkiets obligationslov §123–125). Hvis byggeriet har nået et fremskredent stadium, anvendes i praksis fremadrettet ophør i stedet for tilbagevirkende ophævelse.

Der viste sig en mangel ved bygningen, kan jeg ophæve kontrakten?
To betingelser kræves opfyldt samtidig: manglen skal være af en sådan alvorlighed, at værket ikke kan bruges eller ikke med rimelighed kan forlanges accepteret (Tyrkiets obligationslov §475/1), og nedrivning og fjernelse af konstruktionen må ikke medføre uforholdsmæssig stor skade (Tyrkiets obligationslov §475/3). Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, kan der kræves forholdsmæssigt afslag i prisen eller, hvis det ikke kræver uforholdsmæssigt store udgifter, vederlagsfri reparation; retten til erstatning er forbeholdt.

Hvor lang er fristen for en mangelsag?
For fast ejendom er fristen fem år fra levering; hvis entreprenøren har handlet groft uagtsomt, er fristen tyve år (Tyrkiets obligationslov §478). Disse frister forudsætter, at manglen er blevet meddelt rettidigt: en bygherre, der forsømmer undersøgelsen og meddelelsen, anses for at have accepteret værket (Tyrkiets obligationslov §477).

Byggeomkostningerne er steget meget, kan entreprenøren kræve flere lejligheder?
Som hovedregel ændres den aftalte modydelse ikke. Tilpasning er kun mulig under lovens betingelser: generelt ved ekstrem opfyldelsesvanskelighed (Tyrkiets obligationslov §138), og ved entreprisekontrakter med fast pris, når uforudsete forhold i begyndelsen gør arbejdet ekstremt vanskeligt (Tyrkiets obligationslov §480/2); i hvilket omfang denne regel finder anvendelse på modydelsen i form af jordandel, er omdiskuteret.

Retsgrundlag

Tyrkiets civillovbog nr. 4721 — §2, §705–706 (tinglysning og officiel form), §716 (ret til at kræve tinglysning), §1009–1010 (påtegninger), §1023 (tredjepart i god tro) — mevzuat.gov.tr

Tyrkiets obligationslov nr. 6098 — §12–13 (form), §77, §97, §117–118 og §123–126 (misligholdelse, ophævelse, opsigelse), §138 (ekstrem opfyldelsesvanskelighed), §147, §179 (konventionalbod), §183–184 og §188 (transport af fordringer), §237, §470–478 (entreprisekontrakt, mangel, accept, forældelse), §480 (fast pris) — mevzuat.gov.tr

Lov om ejerlejligheder nr. 634 — §10 (etablering af ejerlejlighedsret efter tyrkisk ret og kat irtifakı (servitut på en endnu ikke færdigopført bygning)) — mevzuat.gov.tr

Tingbogsloven nr. 2644 — §26 (tinglysning og aflysning af byggekontrakter mod jordandel) — mevzuat.gov.tr

Notarloven nr. 1512 — §60 (notarernes opgaver), §82 (virkninger af notarielle forretninger), §89 (forretninger, der skal oprettes i notariel form) — mevzuat.gov.tr

Tyrkiets retsplejelov nr. 6100 — §1–2 (saglig kompetence), §6, §10, §12, §18 (værneting), §389 (foreløbigt retsmiddel), §400 (bevissikring) — mevzuat.gov.tr

Tyrkiets handelslov nr. 6102 — §4 (handelssag), §5 (handelsdomstol i første instans), §5/A (mægling ved pengefordringer) — mevzuat.gov.tr

Lov nr. 6325 om mægling i civile tvister — art.18/B (tvister om fast ejendom, der er undergivet obligatorisk mægling), art.18/A (afvisning på grund af processuelle forhold) — mevzuat.gov.tr

Relaterede sider

Leje- og ejendomsret — oversigtsside
Aftaleret
Aftale om købsløfte
Sag om aflysning af adkomsten og ny tinglysning

Denne tekst er kun til generel juridisk information og udgør ikke juridisk rådgivning. Da forholdene i hver sag er forskellige, anbefales det at søge juridisk bistand hos din advokat for din konkrete situation.