Tvangsarv efter tyrkisk ret (andel i boet) er den del, som arveladeren ikke frit kan fordele ved testamente eller arveaftale, og som loven har forbeholdt bestemte arvinger. Beregningen består af tre trin: først findes boet som beregningsgrundlag, derefter arvingens legale arvelod, og til sidst anvendes forholdstallet i Tyrkiets civillovbog art. 506 på denne lod. Konkret: hos en arvelader, der har ægtefælle og to børn, udgør tvangsarven i alt %62,5 af boet, og der resterer %37,5, som frit kan fordeles.
Hvilke arvinger der har tvangsarv, hvorfor søskende ikke har tvangsarv, og den overordnede ramme for nedsættelse af testamentariske og inter vivos-dispositioner med henblik på at genoprette tvangsarven er beskrevet på siden Arveret. Denne artikel behandler kun selve beregningen.
Beregningens tre trin
1. Boet som beregningsgrundlag. Forholdstallene anvendes ikke på formuen på dødsdagen i uændret form; først foretages fradrag og tillæg (nedenfor).
2. Legal arvelod. Forholdstallet anvendes ikke på hele arven, men på den pågældende arvings egen legale lod. Børn arver lige store lodder, og et barn, der er afgået ved døden før arveladeren, repræsenteres af sine egne descendenter (art. 495). Findes der ingen descendenter, er arvingerne forældrene; er en af dem afgået ved døden først, repræsenteres vedkommende af sine egne descendenter, dvs. søskende og nevøer/niecer (art. 496). Findes der hverken descendenter, forældre eller disses descendenter, bliver bedsteforældrenes arvegruppe arvinger (art. 497). Den længstlevende ægtefælles lod afhænger af, hvilken arvegruppe vedkommende er arving sammen med (art. 499): sammen med descendenter en fjerdedel af arven, sammen med forældrenes arvegruppe halvdelen, sammen med bedsteforældre og deres børn tre fjerdedele; findes ingen af disse, tilfalder hele arven ægtefællen.
3. Forholdstallet i art. 506.
| Arvinge | Tvangsarv (af den legale lod) |
|---|---|
| Descendenter | 1/2 |
| Hver af forældrene | 1/4 |
| Længstlevende ægtefælle — når vedkommende er arving sammen med descendenter eller forældrenes arvegruppe | hele loden |
| Længstlevende ægtefælle — i alle andre tilfælde | 3/4 |
Ægtefællens “andre tilfælde” omfatter to situationer: at vedkommende er arving sammen med bedsteforældrenes arvegruppe og at vedkommende er enearving. Sidstnævnte er den mest indskrænkende — eksempel 6 nedenfor.
Boet som beregningsgrundlag: hvad fradrages, og hvad tillægges
Overspringes dette trin, anvendes alle forholdstal på et forkert grundlag. Efter TMK art. 507 beregnes den del, arveladeren frit kan disponere over, på grundlag af forholdene på arveladerens dødsdag, og følgende fradrages i boet: arveladerens gæld, begravelsesudgifter, udgifter til boets forsegling samt registrering og opgørelse af boet og tre måneders underholdsudgifter til personer, der har boet sammen med arveladeren og er blevet forsørget af denne.
Derefter foretages tillæg. Efter art. 508 tillægges vederlagsfri ydelser, der er ydet i levende live, i det omfang de er undergivet nedsættelse af testamentariske og inter vivos-dispositioner med henblik på at genoprette tvangsarven. Hvilke der er undergivet nedsættelse, opregnes i art. 565 i fire punkter: ydelser til en legal arving, der har mistet sin arvingestatus, som afregning på arvelodden, samt formueoverdragelse til descendenter uden tilbagebetalingspligt, gældsovertagelse, usædvanlig medgift og stiftelseskapital; ydelser med henblik på at gøre op om arverettigheder før dødsfaldet; gaver, hvor tilbagekaldelsesretten er forbeholdt, samt gaver bortset fra sædvanlige gaver inden for det sidste år før dødsfaldet; og ydelser, hvor det er tydeligt, at formålet er at gøre reglerne om tvangsarv virkningsløse.
For livsforsikring indeholder art. 509 en særlig regel. Har arveladeren tegnet forsikring til fordel for en tredjemand med udbetaling ved eget dødsfald, efterfølgende udpeget en sådan som begunstiget eller overdraget kravet mod forsikringsselskabet vederlagsfrit, tillægges forsikringskravets købsværdi på dødstidspunktet boet.
I dagligdags sprog: først fradrages gæld og udgifter, derefter tillægges de af arveladerens vederlagsfri ydelser i levende live, som loven opregner. Det fremkomne beløb er beregningens grundlag.
Seks eksempler
I eksemplerne nedenfor forudsættes boet som beregningsgrundlag at være 1.000.000 TL. Tallene er alene til at illustrere forholdstallene.
1 — Ægtefælle og to børn. Legale lodder: ægtefælle 250.000, hvert af børnene 375.000. Tvangsarv: ægtefællen arver sammen med descendenter og har derfor hele sin legale arvelod (250.000), hvert barn halvdelen af sin lod (187.500). I alt 625.000. Den del, arveladeren frit kan disponere over, udgør 375.000 TL. I denne struktur bliver totalen altid 625.000, uafhængigt af antallet af børn.
2 — Ægtefælle, mor og far, ingen descendenter. Legale lodder: ægtefælle 500.000, mor 250.000, far 250.000. Tvangsarv: ægtefællen hele sin legale arvelod (500.000), mor og far hver en fjerdedel af sin lod (62.500). I alt 625.000. Den del, arveladeren frit kan disponere over, udgør 375.000 TL.
3 — Mor og far, ingen ægtefælle, ingen descendenter. Legale lodder 500.000 og 500.000; tvangsarv 125.000 og 125.000, i alt 250.000. Den del, arveladeren frit kan disponere over, udgør 750.000 TL. Det vil sige, at tilstedeværelsen af arvinger med tvangsarv ikke altid binder arveladerens hænder i samme omfang.
4 — Ét barn, ingen ægtefælle. Legal lod 1.000.000, tvangsarv 500.000. Den del, arveladeren frit kan disponere over, udgør 500.000 TL.
5 — Kun to søskende. Søskende er arvinger, men har ingen tvangsarv. Arveladeren kan disponere over hele 1.000.000 TL.
6 — Kun ægtefælle. Findes der hverken descendenter, forældrenes arvegruppe eller bedsteforældrenes arvegruppe, tilfalder hele arven ægtefællen (art. 499/3). Ægtefællen falder i dette tilfælde ind under “andre tilfælde”: tvangsarven er tre fjerdedele af den legale arvelod, dvs. 750.000. Den del, arveladeren frit kan disponere over, udgør kun 250.000 TL. Det er netop her, en gift arvelader uden børn oftest tager fejl.
Den mest almindelige fejl
At anvende forholdstallet direkte på hele boet i stedet for på den legale arvelod. Sætningen “barnets tvangsarv er halvdelen” betyder ikke “barnet får halvdelen af arven”. Hos en arvelader med ægtefælle og to børn er barnets legale lod 3/8 af arven, og tvangsarven er halvdelen heraf, dvs. 3/16.
Det samme gælder for boet som beregningsgrundlag: på grundlag af dette beløb findes først de legale arvelodder, og forholdstallene i art. 506 anvendes derefter på disse lodder.
Hvad sker der, når nedsættelsen gennemføres?
En arving, hvis tvangsarv er blevet krænket, kan anlægge sag om nedsættelse af testamentariske og inter vivos-dispositioner med henblik på at genoprette tvangsarven (art. 560). Retten til at anlægge sag fortabes ved udløbet af ét år fra kendskabet til krænkelsen og under alle omstændigheder efter ti år; disse frister løber uafhængigt af, om der er en tvist, og er beskrevet i detaljer på siden Arveret. I en sag om nedsættelse er retten på arveladerens sidste bopæl enekompetent (HMK art. 11/1-a); er den sidste bopæl Alanya, føres sagen i Alanya. Enekompetencen kan ikke ændres ved en aftale om værneting mellem parterne (HMK art. 18/1), og retten prøver dette af egen drift (art. 19/1).
Nedsættelse af testamentariske og inter vivos-dispositioner med henblik på at genoprette tvangsarven ophæver ikke ydelsen helt; den reduceres i det omfang, det er nødvendigt for at genoprette tvangsarven. Efter art. 563 foretages nedsættelsen forholdsmæssigt på hele den ydelse, der er opnået ved arvingeudpegelse eller ved en anden disposition af dødsårsag, medmindre det af dispositionen fremgår, at arveladerens ønske var et andet.
En ydelse til en arving med tvangsarv er heller ikke undtaget fra nedsættelse. Efter art. 561 nedsættes, når der foreligger flere dispositioner af dødsårsag, der er undergivet nedsættelse, den del af ydelsen til en indehaver af tvangsarv, som overstiger tvangsarven, samt ydelser til personer uden tvangsarv, forholdsmæssigt.
Rækkefølgen er også fastlagt: efter art. 570 foretages nedsættelsen først i dispositioner af dødsårsag, og hvis dette ikke er tilstrækkeligt, i ydelser i levende live ved at gå tilbage fra den nyeste til den ældste; ydelser til offentlige retssubjekter og til almennyttige foreninger og fonde kommer sidst.
Det hyppigste problem i praksis er, at genstanden for testamentet er en udelbar formuegenstand. Efter art. 564 gælder, at hvis et legat af en bestemt formuegenstand, som ikke kan deles uden værdiforringelse, er undergivet nedsættelse, kan testamentslegataren hvis denne ønsker det få genstanden ved at betale værdien af den del, der skal nedsættes, eller hvis denne ønsker det kræve det pengebeløb, der svarer til værdien af den del, arveladeren frit kan disponere over. Forbliver genstanden hos testamentslegataren, fastsættes det beløb, der skal betales, på grundlag af værdien på afgørelsens dag. Samme regler anvendes ved nedsættelse af ydelser i levende live.
Ofte stillede spørgsmål
Er tvangsarv og legal arvelod det samme?
Nej. Den legale arvelod er den lod, der ved lov tilkommer arvingen; tvangsarven er den del af denne lod, som er beskyttet med forholdstallet i TMK art. 506. Foreligger der ikke noget testamente eller nogen arveaftale, får arvingen hele sin legale arvelod, og beregningen af tvangsarv kommer slet ikke i betragtning.
Er boet som beregningsgrundlag det samme beløb som den formue, arveladeren efterlod?
Ofte ikke. Efter TMK art. 507 fradrages gæld og de opregnede udgifter; efter art. 508, art. 565 og art. 509 tillægges visse ydelser i levende live samt livsforsikringskravets købsværdi på dødstidspunktet. Derfor kan beregningens grundlag både være lavere og højere end det beløb, der findes i boet.
Har et adoptivbarn tvangsarv?
Efter TMK art. 500 arver adoptivbarnet og dets descendenter adoptanten som ved blodslægtskab. Derfor anvendes det forholdstal for tvangsarv, der er fastsat for descendenter, også for adoptivbarnet.
Er det en betingelse at gå til retten for at beregne tvangsarven?
Selve beregningen er en matematisk operation; hvis arvingerne kan blive enige indbyrdes, er der ikke behov for en sag. Kan der ikke opnås enighed, eller ønskes dispositionen nedsat, kommer sagen om nedsættelse af testamentariske og inter vivos-dispositioner med henblik på at genoprette tvangsarven efter art. 560 på tale. At der ikke er anlagt sag, standser ikke fristerne for rettens fortabelse.
Retligt grundlag
Türk Medeni Kanunu (Tyrkiets civillovbog) nr. 4721, art. 495–500, art. 505–509, art. 560–565, art. 570, art. 571 — mevzuat.gov.tr
Hukuk Muhakemeleri Kanunu (Tyrkiets retsplejelov) nr. 6100, art. 11, art. 18, art. 19 — mevzuat.gov.tr
Relevante sider
- Arveret — overordnet side
- Hvordan afkald på arv foretages — frist på tre måneder, ansøgningsprocedure og hvem den afkaldte lod tilfalder
Denne artikel har til formål at give generel juridisk information. Da betingelserne i den enkelte sag, arveforholdene og de frister, der finder anvendelse, varierer, anbefales det at søge juridisk bistand hos din advokat vedrørende din konkrete situation.