Forfatter: Av. Merve Kartal · Udgivelse: 03.11.2026 · Seneste opdatering: 04.11.2026

Arvebevis (veraset ilamı, mirasçılık belgesi) er to navne for det samme dokument: lovens navn er mirasçılık belgesi, og i daglig tale kaldes det veraset ilamı. Dokumentet viser, hvem arvingerne er, og deres arveandele. Lovarvingerne kan som udgangspunkt få dette dokument både hos notaren og ved den tyrkiske civile fredsdomstol (TMK art.598). Loven og bekendtgørelsen har forbeholdt nogle tilfælde alene for domstolen; disse oplistes nedenfor enkeltvis.

Arveordenen, arveklasserne og ægtefællens andel beskrives på siden Arveret. Denne artikel gennemgår, hvordan dokumentet udstedes.

Hvordan får man et arvebevis? Kort svar

Afgør først, hvilken instans du skal henvende dig til. Hvis sagen alene kan afgøres ud fra folkeregisteroplysningerne, skal du gå til notaren; hvis der kræves en undersøgelse, skal du gå til den tyrkiske civile fredsdomstol.
Hos notaren: du fremsætter din anmodning mundtligt eller skriftligt, den føres til referat, notaren undersøger folkeregisteroplysningerne, og hvis det fremgår, at du er lovarving, udstedes et dokument, der viser arveandelene.
Ved domstolen: du indgiver ansøgning til den tyrkiske civile fredsdomstol; da sagen er et anliggende, der behandles uden tvist, foretager dommeren undersøgelser af egen drift.
Hvis dokumentet er forkert, er der mulighed for indsigelse og ophævelse; ugyldigheden af et arvebevis kan altid gøres gældende.

Hvad bruges et arvebevis til?

Loven definerer dokumentet således: på anmodning udstedes der til de personer, der fastslås at være lovarvinger, et dokument, der viser deres status som arvinger, af den tyrkiske civile fredsdomstol eller notaren (TMK art.598/1). Notarernes beføjelse hertil blev tilføjet til bestemmelsen ved lov nr. 6217 i år 2011.

Dokumentet kræves ved de fleste transaktioner, såsom tinglysning, frigivelse af bankmidler, overdragelse af køretøjer og deltagelse i sager, hvor afdøde var part, i egenskab af arving. Hvis du overvejer at give afkald på arven, løber fristen fortsat; se hvordan man giver afkald på arv.

Dokumentet har en vigtig begrænsning: ugyldigheden af et arvebevis kan altid gøres gældende (TMK art.598/3). Dokumentet er ikke en afgørelse, der endeligt fastslår, hvem der er arving.

Hos notaren eller ved domstolen?

For den legale arving står begge døre som udgangspunkt åbne. Forskellen ligger heri: notaren kan kun udstede dokumentet i de tilfælde, hvor vedkommende kan træffe afgørelse alene på grundlag af folkeregisteroplysningerne.

Notaren undersøger efter ansøgning folkeregisteroplysningerne og fastslår først, om den pågældende er legal arving. Oplysningerne kan fremlægges af den berørte part eller indhentes elektronisk af notaren; kan de ikke indhentes, anmodes der skriftligt hos den tyrkiske folkeregistermyndighed. Konstateres det, at vedkommende er legal arving, udstedes dokumentet og kopier heraf med angivelse af arveandelene (bekendtgørelsen art. 4).

De tilfælde, hvor notaren ikke kan udstede dokumentet

Tyrkiets notarlov nævner tre tilfælde: udstedelsen af arvebeviset kræver retlig behandling, folkeregisteroplysningerne er ikke tilstrækkelige, og dokumentet kræves af udlændinge (art. 71/B).

Bekendtgørelsen uddyber dette. Som eksempler på tilfælde, der kræver retlig behandling, nævnes, at udstedelsen af dokumentet kræver en sagkyndig undersøgelse eller afhøring af vidner, samt at anmodningen har et udenlandsk element (bekendtgørelsen art. 5).

Derudover opregner Tyrkiets notarforbund på sin egen serviceside konkret de tilfælde, hvor notaren ikke kan udstede et arvebevis:

At slægtskabsforholdet mellem arveladeren og ansøgeren ikke kan fastslås
At der foreligger et slægtskabsforhold, men vedkommende ikke er legal arving
At arveladeren har efterladt sig et testamente
At arveladeren er afgået ved døden før den 04/04/1926
At arveladeren er afgået ved døden før den 23/11/1990 og ægtefællen er i live
At arveladeren eller en af arvingerne er død samme dag som en anden arving
At arveladeren eller en arving er savnet
At arveladeren eller en arving er adopteret
At være blevet frataget statsborgerskab eller at have mere end ét statsborgerskab

Hvis en af tilfældene på denne liste foreligger, vil det være spild af tid at gå til notaren. Hvis notaren konstaterer en omstændighed, der er til hinder for udstedelse af dokumentet, udsteder notaren et “afslagsdokument” og henviser den pågældende til den tyrkiske civil fredsdomstol. Hvis der mangler oplysninger i folkeregisteret, henvises vedkommende til den tyrkiske folkeregistermyndighed; efter at registrene er blevet rettet, kan man på ny henvende sig til notaren.

Hvad ændrer sig, hvis der findes et testamente?

Man skal ikke blande to forskellige situationer sammen.

Hvis du er indsat arving eller testamentarisk berettiget, kan du kun få dokumentet fra domstolen. Medmindre arvingerne eller andre testamentariske berettigede gør indsigelse mod den dødsdisposition, hvorved en arving er indsat, eller mod testamentet inden en måned efter, at de har fået meddelelse herom, udsteder den tyrkiske civil fredsdomstol et dokument til den begunstigede, der viser, at vedkommende er indsat arving eller testamentarisk berettiget (Tyrkiets civillovbog §598/2). Loven nævner ikke notaren i dette stykke: ændringen ved lov nr. 2011 tilføjede udtrykket “eller af notaren” kun til første stykke.

Hvis du er legal arving, og der foreligger et testamente, falder du ikke uden for første stykke efter loven. Derimod anfører Tyrkiets notarforbund, at tilstedeværelsen af et testamente fra arveladeren hører til de tilfælde på ovenstående liste, hvor notaren ikke kan udstede dokumentet. I praksis må man forvente at skulle henvende sig til den tyrkiske civil fredsdomstol i sådanne sager.

Hvordan forløber processen hos notaren?

Anmodningen kan fremsættes mundtligt eller skriftligt; på baggrund af anmodningen optages den i en protokol, og de formularer, som Tyrkiets notarforbund har udarbejdet, anvendes (bekendtgørelsen §10).

Handlingen foretages personligt af notaren. Den kan også foretages af en medarbejder på notarkontoret, der er jurist og har fået bemyndigelse til at underskrive, eller af en notarpraktikant (bekendtgørelsen §11, Tyrkiets notarlov §71/B). Handlingerne og udvekslingen af oplysninger og dokumenter kan også gennemføres elektronisk, om nødvendigt med anvendelse af sikker elektronisk signatur; handlinger foretaget på denne måde registreres centralt (bekendtgørelsen §13).

Hvordan forløber processen ved domstolen?

Udstedelse af arvebevis er en af de sager, som loven udtrykkeligt betegner som behandling uden tvist (Tyrkiets retsplejelov §382/2-c-6). Dette har fire praktiske konsekvenser:

Den kompetente domstol er den tyrkiske civil fredsdomstol (den tyrkiske retsplejelov §383).
I det omfang det passer til sagens karakter, anvendes den forenklede retspleje, og medmindre andet er bestemt, gælder officialprincippet (den tyrkiske retsplejelov §385). Dommeren er ikke alene bundet af de beviser, parterne har fremlagt.
Interesserede med retlig interesse kan, med forbehold for særlige lovbestemmelser, inden to uger efter at have fået kendskab til afgørelsen iværksætte appel til den regionale appeldomstol (den tyrkiske retsplejelov §387).
Kassationsanke er udelukket: Afgørelser i sager om behandling uden tvist kan ikke indbringes for kassationsdomstolen (den tyrkiske retsplejelov §362/1-ç). Appellen til den regionale appeldomstol er sidste instans.

Hvilken domstol skal man henvende sig til?

I sager om behandling uden tvist er værnetingsreglen bred: medmindre andet er bestemt i loven, er domstolen på det sted, hvor den, der fremsætter anmodningen, eller en af de interesserede har bopæl, kompetent (den tyrkiske retsplejelov §384).

Den konkrete konsekvens er: Selv om arveladeren er død i en anden provins, kan en arving, der bor i Alanya, henvende sig til den tyrkiske civil fredsdomstol i Alanya for at få et arvebevis.

Hvordan fastsættes omkostningerne?

Gebyret hos notaren fremgår særskilt af den tyrkiske notarsalærtakst, og de dokumenter, der udfærdiges i forbindelse med disse handlinger, er fritaget for afgift på værdipapirer (den tyrkiske notarlov §71/B). Desuden opkræves udgifterne til forespørgsler i Kimlik Paylaşımı Sistemi (tyrkisk system til deling af identitetsoplysninger) og Adres Paylaşımı Sistemi (tyrkisk system til deling af adresseoplysninger) hos den pågældende mod kvittering (bekendtgørelsen §14). Ud over gebyret efter taksten kommer der altså en forespørgselsudgift.

Ved domstolsvejen kommer der ansøgningsafgift, afgift for afgørelse og dom samt forskud til sagsomkostninger på tale. Da både notartaksten og afgiftstaksterne fornyes hvert år, er der ikke angivet aktuelle beløb på denne side; for beløbets størrelse må man se i den gældende takst.

Kan det fås via e-Devlet (Tyrkiets digitale borgerportal)?

Justitsministeriet har på e-Devlet (Tyrkiets digitale borgerportal) en tjeneste ved navn “Veraset İlamı Sorgulama” (forespørgsel om arvebevis). Ifølge ministeriets oplysninger kan arvebeviset ses via e-Devlet siden 16. december 2016, og tjenesten er tilgængelig for borgere, der er registreret som arvinger i UYAP. Ifølge Tyrkiets Notarforbund kan oplysninger om arvebevisforretninger foretaget hos notarer fra 4. februar 2022 ligeledes tilgås via samme tjeneste.

Det er vigtigt at skelne: denne tjeneste giver mulighed for at se en eksisterende registrering, men er ikke en ansøgningskanal for selve dokumentet. Hvis der ikke foreligger et tidligere udstedt dokument, skal der først ansøges hos en notar eller den tyrkiske civile fredsdomstol.

Hvad gør man, hvis dokumentet er forkert?

Indsigelse mod notarens dokument. Mod et arvebevis udstedt af en notar kan den, der har ansøgt, eller enhver, der hævder, at vedkommendes rettigheder krænkes på grund af dokumentet, gøre indsigelse ved den kompetente tyrkiske civile fredsdomstol. En kopi af afgørelsen i anledning af indsigelsen meddeles den udstedende notar og Tyrkiets Notarforbund (Tyrkiets notarlov art. 71/C, bekendtgørelsen art. 6). I tilfælde af indsigelse tages dokumentet efter rettens anmodning ud af sin særlige mappe og sendes direkte til retten (bekendtgørelsen art. 12). Loven og bekendtgørelsen fastsætter ingen frist for denne indsigelse.

Ugyldighed. Et arvebevis’ ugyldighed kan til enhver tid gøres gældende (Tyrkiets civillovbog art. 598/3). For dokumenter udstedt af retten gælder desuden: medmindre andet er bestemt i loven, har afgørelser i behandling uden tvist ikke materiel retskraft (Tyrkiets retsplejelov art. 388).

I sager om annullation af et arvebevis og udstedelse af et nyt arvebevis er retten på hver enkelt arvings bopæl også kompetent (Tyrkiets retsplejelov art. 11/3). En arving bosat i Alanya kan også anlægge annullationssøgsmålet i Alanya.

Udenlandske arvinger og udlandet

Udlændinge kan ikke få et arvebevis fra en notar; det forhold, at anmodningen har et udenlandsk element, er også opregnet blandt de tilfælde, hvor notaren ikke kan udstede dokumentet (Notarloven art. 71/B, bekendtgørelsen art. 5). I disse sager indgives ansøgningen til den tyrkiske civile fredsdomstol.

Med hensyn til lovvalg gælder følgende regel: arv er underlagt afdødes nationale ret; for fast ejendom beliggende i Tyrkiet anvendes tyrkisk ret. Bestemmelserne om arvefaldets grunde, erhvervelsen af arv og delingen er derimod underlagt retten i det land, hvor dødsboet befinder sig (Tyrkiets lov om international privatret og procesret art. 20).

Med hensyn til kompetence gælder en særlig regel: sager vedrørende arv behandles ved retten på afdødes sidste bopæl i Tyrkiet, eller hvis den sidste bopæl ikke er i Tyrkiet, ved retten på det sted, hvor de aktiver, der indgår i dødsboet, befinder sig (Tyrkiets lov om international privatret og procesret art. 43). Det betyder, at i en sag med udenlandsk element kan ovenstående regel om “dit bopælssted” ikke uden videre anses for gældende for ethvert krav.

Emnerne udenlandske dokumenter, apostille og fuldmagt behandles særskilt på siden om Arveret. Hvis flere arvinger ikke kan blive enige om en fast ejendom, kan man se på siden om ophævelse af sameje ved dom.

Ofte stillede spørgsmål

Er der forskel på arvebevis (veraset ilamı, mirasçılık belgesi)?
Nej, det er det samme dokument. Lovens betegnelse er arvebevis (Tyrkiets civillovbog art. 598).

Kan en af arvingerne få dokumentet alene?
Loven foreskriver, at dokumentet udstedes “til dem, der ved ansøgning er blevet fastslået som legale arvinger” (Tyrkiets civillovbog art. 598/1), og dokumentet udformes således, at arveandelene fremgår (bekendtgørelsen art. 4). De øvrige arvingers deltagelse i ansøgningen kræves ikke.

Hvilke dokumenter skal man medbringe til notaren?
Bekendtgørelsen nævner ikke andre dokumenter end en udskrift af folkeregisteroplysninger; oplysningerne kan fremlægges af den pågældende eller indhentes elektronisk af notaren (bekendtgørelsen art. 4). Afhængigt af sagens forløb kan notaren anmode om yderligere oplysninger.

Hvad sker der, hvis notaren ikke udsteder arvebeviset?
Notaren udsteder et “afslagsdokument” og henviser til den tyrkiske civile fredsdomstol. Hvis der er mangler i folkeregisteroplysningerne, henviser notaren først til den tyrkiske folkeregistermyndighed.

Hvor længe er dokumentet gyldigt?
Loven fastsætter ingen gyldighedsperiode for arvebeviset. Derimod kan dets ugyldighed til enhver tid gøres gældende (Tyrkiets civillovbog art. 598/3); hvis folkeregisteroplysningerne senere ændres, kan dokumentet også blive omtvistet.

Kan afgørelsen appelleres?
Rettens afgørelse kan inden to uger indbringes for den regionale appeldomstol (Tyrkiets retsplejelov art. 387); kassationsanke er afskåret (Tyrkiets retsplejelov art. 362/1-ç). Mod et dokument udstedt af en notar gøres indsigelse ved den tyrkiske civile fredsdomstol (Notarloven art. 71/C).

Retsgrundlag

Tyrkiets civillovbog nr. 4721 — art. 598 (arvebevis) — mevzuat.gov.tr

Tyrkiets notarlov nr. 1512 — art. 71/A (andre forretninger, som notarer kan foretage), art. 71/B (gældende procedure og grænser), art. 71/C (indsigelse) — mevzuat.gov.tr

Bekendtgørelse om procedurer og principper for notarers udstedelse af arvebevis og indkaldelse af den fraflyttede ægtefælle til den fælles bolig (RG 4.10.2011-28074) — art. 4, art. 5, art. 6, art. 10, art. 11, art. 12, art. 13, art. 14 — mevzuat.gov.tr

Tyrkiets retsplejelov nr. 6100 — art. 11/3 (kompetence i annullationssager), art. 362/1-ç (afgørelser, der ikke kan appelleres ved kassationsanke), art. 382/2-c-6 (behandling uden tvist), art. 383 (kompetent domstol), art. 384 (kompetence), art. 385 (procedure og undersøgelse ex officio), art. 387 (anke til den regionale appeldomstol), art. 388 (ingen retskraft) — mevzuat.gov.tr

Tyrkiets lov om international privatret og procesret nr. 5718 — art. 20 (lovvalg for arv), art. 43 (kompetence i arvesager) — mevzuat.gov.tr

Relaterede sider

Denne artikel er kun til generel juridisk information. Da omstændighederne i hver sag og folkeregisteroplysningernes indhold varierer, anbefales det at søge juridisk bistand hos din advokat for din konkrete situation.